ØrbækHansWilhWarnstedt

174

je g d en elskvæ rdige H r . v . K a a s , d er er syg, h a n h a v d e først fo r n y lig m o d ta g e t d et første a f m in e fr a D a n m a r k sendte breve. H a n un d erretted e m ig om d et h er bru gelige cerem o­ niel. H a n h a r und errettet h r. v . P in to om m it b esøg , n a a r je g i lø b e t a f n og le d ag e er k om m e n m ig efter sørejsen. F ra h r. K a a s b e g a v je g m ig til m in b o lig ; d en ligger i en snæ ver g y d e i en m e g e t afsides o g lan g t fra b eh a g elig b y d e l o g er m e g e t fo rfa ld e n , saa d en ikke k an beb o es u d en en h o v e d ­ rep aration , h vortil m id lern e m a n g le r .« D e n d an sk e leg ation v a r fø r 1 8 0 2 b e lig g en d e i forstad en S a n ta M a r ta , efter dette aar i kvarteret B u e n o s-A y re s. F orstaden s g am le , d aa rlige huse er alle n ed revn e. D y b sku ffelse ov er d et sted, h a n er k om m e n til, m isforn øjelse m e d sin b o lig o g læ ngsel efter h jem m e t er de følelser, som W a m s te d ts b rev e o g in d b eret­ n inger giver ud tryk fo r, ind til sy g d om o g yd erst van sk elige k aa r, fo r ikke at sige fa ttig d om , g jo rd e h a m tavs. D a le g a ­ tionssekretæ r K a a s i A p r il — en m a a n e d efter W a rn ste d ts an k om st — rejser til D a n m a r k m e d o rlov, skriver W . : O , m e d h v o r ind erlig glæ d e vild e je g ikke fo rla d e d ette m ø rk e sted fo r at led sage h a m h jem til m it fæ d re la n d , fo r ald rig m e re at fo rla d e d e t! I en in d b eretn in g til grev B ern storff taler læ ngslen sit tyd elige sp ro g : » I m in stilling, læ rlin g i m it fa g , f jæ m t fra fæ d re la n d e t, som je g elsker h ø jst i d en n e v erd en o g i en n a tion , som er u tilgæ n gelig fo r en frem m e d , som ikke h a r m o d til at ta g e risikoen i spil, som hverken taler eller forstaa r deres sp rog — en n a tion , som bestaar a f m e g e t h øjtsta a en d e o g rige o g m e g e t fa ttig e o g lav tsta aen d e, hvis religion , sæder, skikke er m o d sa t alt, h v a d je g h id til h a r k en d t, m a a je g selv o g m in e fo lk b eta le tribu t til dette d et farligste o g m est forræderiske k lim a i ve rd en , m e d syg­ d om m e , d er er ligesaa fo ru ro lig en d e i deres fø lg e r, som u b e ­ h ag elig e i øjeblikk et. Jeg ru inerer m ig i h otellet, som giver m ig en d a g lig u d g ift a f 1 0 d aler o g h a lv t saa m e g e t til fo r