ØrbækHansWilhWarnstedt

1 7 7

p unk ter i m it liv h a r je g m ø d t om stæ n d igh ed er, som tv a n g m ig til at opsæ tte en vigtig sag fo r at u d fø re en an d en , som lige i øjeblikket syntes m ig vigtigere, og selv om je g næ sten altid v a r i stan d til v e d sam tale at ra ad e b o d p a a de u b e ­ h ag eligh ed er, som va r en fø lg e h e ra f, følte jeg m ig altid p in lig berørt o g u lykkelig. Jeg vild e altid g ø re det rigtige, m e n en ten m in e svage evner eller m in kritik a f m id lern e til at gø re det rigtige, h a r o fte lad e t m ig gribe fe jl a f det rigtige øjeb lik til at gøre d et, som n etop skulde gøres. Jeg er b leven straffet m e d en følelse a f n ed sla aeth ed , o g selv om d et koster m in egenkæ rligh ed at gøre en saad an tilstaaelse, vil je g hellere sige san d h ed en en d forsøge v e d to m m e u n d ­ sk yldn in ger at im p on e re, overbevist om , at d et je g ta b er ved om ta le n a f m in psykiske e jn d om m e lig h e d , vin d er je g v ed k larlæ ggelsen a f m in e følelser. I d enn e situation er je g nu , je g h a r to rap po rter, den ene er h a lv t skrevet (c h iffe r ) o g in d eh old er — efter m in m e n in g — op lysn in ger, h vorefter D . E x . k an slutte fra fo rtid til n u - o g frem tid , m e n d a je g k un k an skrive c h iffer skrift om d a g en , p a a gr. a f m it syn, som bliver svagere o g svagere, o g d a je g ikke tør m iste le j­ ligh ed en til at se trop p em a n ø v ren e , som ta ger d ag e, p a a g ru n d a f a fsta n d en fra b y en , ser je g m ig tv u n g en til at fo r­ lad e m it p a a b e g y n d te arb e jd e fo r at ven d e m ig til d et, som synes m ig m ere p resserende.« D e tte er in d led n in g en til en ra p p o rt om de yderst daarlige m ilitæ re fo r h o ld ; der m a n g ler 8 0 0 0 m d . fo r at gø re corpsene fu ld ta llige og en general, om de slette fin an ser. — » D e t vild e synes overd reven t o g u tro­ ligt, o m je g frem satte alt, h v a d je g i m in sy g d om hørte h e rom o g til hvilk e scener disse fo rh an d lin g e r h a r givet an ­ led n in g i sta tsraad et.« E t an d e t b rev er fo rm e t som en sam tale m e llem to a dm i­ raler, v a n der P u t og R am ire , hvo ri fla ad en s daarlige til­ stand u d d y b es, v. d . P u t siger: » S e lv om I lad er 1 0 0 k a n o - W . Ørbæk