ØrbækHansWilhWarnstedt

185

in g en d a g at spise h jem m e , n aa r vejret tillader at g a a , thi v o g n m a a je g d a savn e, d a m a n her kun h a r d em hele eller h a lv e d a g e, m in d st 3 /2 rdl. F ø ren d je g slutter m a a je g d o g besvare et spørgsm aal, som D u k u n d e gøre n em lig : va r der d a in g en , D u kund e b ru g e til at skrive jæ vn lig t fo r D ig ? Jo, en m in d st 5 5 aar g am m e l k lo g, læ rd , sind ig m e g e t agtet, tem m e lig fo rn em m e n ulykk elig fran sk gejstlig. H a n k rø b i mig, som i andre, m e n k un fo r at b e d ra g e m ig fo r 2 0 0 rd l. o g at slæ be om i b y en alt, h v a d je g b etroed e h am . L ykk eligvis talte h an fra and re til m ig , som fra m ig til and re, h v o rv ed je g straks b a a d e b le v sky o g k lo g o g trak m ig d a n atu rlig strax til­ b a g e i m in h jæ lp eløse tilstand , lad en d e m in e 2 0 0 rdl. i stik­ k en som læ rep en g e o g g la d v e d at slippe fo r saa billigt k øb . Jeg v a r ikke h an s eneste gæ k , en lid en trøst. — Præsten D o o se er en fo rtræ ffelig m oralsk m a n d , b o r o g spiser m e d m ig , m e n sygeligere end jeg , arb ejd er m e d k um m e r hele u g en p a a h an s vak re o g store p ræ d ik en til S øn d a g en og ikke m e re skikket til m it a rb ejd e end en sim p el b o n d e vild e væ re det. D e su d en lønnes h a n a f k ø bm æ n d e n e o g h a r ved m a n g e aars skoleliv erhvervet et slags p edan tisk egoisteri, som g ø r al an d en end h ø flig o g a lm in d elig om g a n g el. fo r­ h o ld m e llem os um u lig . Jeg k an k lage fo r h am , m e n al h an s trøst o g h jæ lp bestaar i fortæ llin g om han s egen n ød , h v o rv ed h a n d a altid sikkert fo rø ger m in egen. Jeg kunde lad e t h am ib la n d t skrive til D ig eller m in k on e, m e n da v a r h a n b le v en n øjere k end t m e d m ig end jeg a f m a n g e g ru n d e k u n d e skøtte om , og h a n h a v d e d esud en forskræk­ ket hele m in slægt. Jeg tilstaar, at je g m e d en slags und er­ lig rom an sk stem n in g b eroliged e m ig fo r Jer, m in e g o d e søskende. I v a r m ig stedse næ rvæ rend e, je g talte m e d jer, I saa o g trøstede m ig , v a r vidn er til m in tilstand, delte, m in