ØrbækHansWilhWarnstedt

1 9 0

tal kreditorer, der som fø lg e a f h an s fo rlæ n g ed e o p h o ld , k u n d e kræ ve re tsfo rfø lg n in g .« D a m in ister K a a s skrev disse m e g e t stærke ord om sin fo rgæ n g e r i em b e d e t, — ord , som lad er en erindre, h v a d C h a rlo tte B ieh l i sine livserindringer og senere i D o n V a r i- nos fo rk læ d n in g , skrev om g e n e ra la d ju d a n t W a rn ste d t, v a r h a n en syg m a n d , o g d et m a a og saa tages i b e tra g tn in g , at et saa ustad igt svin gend e tem p e ram en t, som W a rn ste d ts, vil væ re tilb ø jelig til at lad e udtalelser fa ld e , der o fte er m o d ­ stridende som d et sind er, der fostred e d em . I fø lg en d e brev, det sidste, h a n skrev til sin slæ gt fra L issab on , et lyk ­ ønskningsbrev til d en æ ldste søster, viser h a n os d et yd re o g in d re : » P a a d en egen tlige d a g , D u a f forsyn et b le v skæn ­ k et d in slægt — 6 . D e c . — takker je g G u d o g b ed er h am b eva re D ig og ov ervæ ld e D ig m e d velsignelse, o m 4 uger vil v o re venn er celebrere D in fest, h v o r sikkert h a a b e d e jeg ikke at k unn e b la n d e m in e ønsker m e d alle disse, m e n det skulde ikke ske D in g am le g ra a , næ sten ud lev ed e b rod er. Jeg fejrer d en id a g p a a en D ig væ rd ig m a a d e . Jeg k læ der et fa ttig t b a rn , som sad n ø g en u d en fo r m in e v in du e r i k u ld e og delte en sm u le b rød m e d en sulten h u n d ! S id en D in m o d ers d ø d er D u ikke b leven b eh a n d le t saa kæ rlig a f n o g en som a f d enn e log ren d e h u n d — tænkte je g . S i­ d en 1 5 . Juli h ar jeg — rejsefæ rd ig — ven tet p a a sikker sørejse. D e n fran ske G en e ra l L ån e s tilb ø d m ig fri land rejse, m e n politik en hold er h am tilb a ge, i m a a n e d e r h a r m a n v e n ­ tet en d e p a a den tyranniske b lok a d e. E n alm in d e lig grasse­ rend e sy g d om , hæ ftig d iaré, som fø lg e a f d en v e d h o ld en d e h e d e fra M a j til S ep tem b er, h ar grebet m ig o g ved va rer en d ­ n u . K a a s er stedse syg, o fte d ød en næ r. H a n s sy g d om ligger m e r i sindet en d i k ropp en . H a n s sæ rhed gør han s karak ­ ter skade og sk ræmm er alle fra h am , d et b e d røv er m ig ud en at jeg k an gøre æ n d rin g, h v o r m e g e t je g en d h a r vir