ØrbækHansWilhWarnstedt

36

aarige S op h ie H e d e v ig æ gted e d . 5 . A p r il k am m erh erre F re­ derik L u d v ig greve a f S ch u lin til F red erik sdal, eneste b a rn a f d en i 1 7 5 0 a fd ø d e statsm inister. D e t er interessant at se, h vo rled es W a m s te d t b e d øm m e s, dels a f sig selv, dels a f a n ­ d re p a a dette tid sp unk t, d a brevvek slingen m e d h an s søstre b e g y n d te . I et a f sine brev e siger h a n : i u n g d om m e n v a r jeg- m e g e t stræ ng ib la n d g r um m o d soldater, h a a rd m o d tjenere, bitter fo rn æ rm e n d e m o d søskende o g venn er, m e n je g h ar g o d tg jo rt saa m e g e t je g k u n d e m o d enh ver o g fo r d et m a n g ­ len d e h a a b e r je g p a a tilgivelse fo r m in g o d e viljes skyld. F o rfa tte rin d en C h a rlo tte D o ro th e a B ieh l skriver i » M i t u b e ­ tyd elige L e v n e ts lø b « : I aaret 1 7 7 2 h a v d e je g adskillige g a n g e væ ret i selskab m e d g e n e ra la d ju d . W a m s te d t, m e n ih v or fo re k om m en d e artig h a n en d v a r, fø lte je g d o g en lø n ­ lig afsky fo r h a m op p a a stod , at h an s ansigt v id n e d e o m en falsk o g sort sjæ l. E ftersom m e ren 1 7 7 3 v a r der næ sten ingen d a g u d en at h a n jo k om selv, o g in g en opm æ rk som h e d som h a n jo viste, saa at d en m est in d ta gn e elsker ikke kund e gø re m e re . H a n v a r saa m e g e t y n g re en d je g , d e tjenester, h a n k u n d e ven te sig a f m ig , va r i m in e tank er sa a rin ge og u b etyd elige, a t je g vild e h a v e rø dm e t v e d d en tan k e, at et m enn esk e a f h an s vilk aa r k u n d e forstille sig i d en g ra d for at n y d e d em , o g d a altsaa al m in gran sken in g en grund e k u n d e u d fin d e til h an s fo rh o ld , b lev m in slu tn ing d en , at h a n v a r d et, h a n g a v sig u d fo r, m in sand e ven . M e n d a der stedse v a r n o g e t som skrækkede m ig , h ver g a n g je g . ret saa p a a h am , søgte jeg at h o ld e h am skadesløs d erfo r v e d alle de fo rb in d tligh ed er, je g k u n d e p a a læ g g e h am , o g den fo rn øjelse je g fa n d t i at fo re k om m e h an s ønsker, b a n d t m ig om sid er saa fa st til h am , at je g m e d glæ d e h a v d e la d t m it liv fo r h am , m e n d et va red e k un lid t m e re end et aar, d a h a n g a v m ig an led n in g til at h a v e h am m istæ nk t fo r falsk ­ h e d o g u n d e rfu n d ig h e d . D e gru som ste følelser besto rm ed e