ØrbækHansWilhWarnstedt

50 i overtilsynscommissionen, frygtede at hr. Ewalds plan, ved tanken paa hans frugtbare geni, vilde blive altfor vidtløftig, — syngestykker maa være korte, sangen fordrer ogsaa tid. Han vilde hellere have et fransk stykke les pecheurs, som var noget naivt, bearbejdet. Ewald havde arbejdet med iver, jeg er varm, jeg er hidsig paa mine »Fiskere«, skriver han, — og maa tilsidst bede om penge for at komme bort fra denne taagede, giftige by, — hver dag, min kæreste velynder, er min helbred vigtig. Den 31. Jan. 1780 gik »Fiskerne« for første gang, en af Wamstedts sprog-sejre, danske skuespil paa den danske scene. Thomas Thaarup, som senere med »Høstgildet« skulde skaffe theateret og dets direktør en mærkedag, beskriver i disse ord, skrevne til Warnstedt, sin lidet misundelsesværdige stilling. »At faa Deres Højvelb. i tale, den lykke ser jeg er umulig at opnaa. Det er langtfra ikke for med vilje at falde Dem besværlig, at jeg uafladelig overløber Dem, men . er det muligt, at De kan sætte Dem i deres sted, som er uden mad, klæder, alle livets nødvendigheder, forfulgt af kredi­ torer, forladt og foragtet af den ganske verden, saa vil De finde, at jeg ikke er saa .uforskammet, som det maaske ved første øjekast kunde synes. Jeg beder Dem underdanigst, at De vil paategne den regning for »droit de seign« til beta­ ling; endskønt alt, hvad der kan blive tilovers, bliver Hof- og Stadsretten til del, er det nu dog bedre paa den maade at faa tingene afgjort, end at miste det sidste, jeg ejer — mine bøger. Uden disse havde jeg maaske været mere lykke­ lig — og mest, om jeg aldrig havde kendt et bogstav.« Da forholdene ti aar senere havde ændret sig saaledes, at Thaarup sad i theaterdirektionen, skrev Warnstedt: Hvad tror man at kunne udrette med Thaarup, der aldrig har for- staaet at lyde eller handle uden efter geni-luner? hvorfor