ØrbækHansWilhWarnstedt

52

bragte i dag (ls/ 7 95) brev fra min gode Pram, som nu er secretær i enkekassens direktion.« Professor dr. med. T od e var 47 aar da hans komedie »Søofficererne« 1783 blev opført. Ved tredje opførelse, til indtægt for forfatteren, fremsagde Schwarz en prolog, hvori det hed: Jeg kan ikke tro, parterret nænner En spydig anmelder opregner indholdet af dette tids­ skrift: Genier, faaremælk og æblegrød, pølsegilder, consultationer, Valby gæs og stadens amazoner. og mener at stykkets satiriske vittigheder er ligesaa mærke­ lig blandede. Stykket — og et senere »Ægteskabsdjævlen« — gjorde lykke, og Tode skrev til Warnstedt: Ingen lykkelig theaterdigter kan føle og med større fornøjelse erindre, hvad man skylder Dem som directør. Deres vejledende og for- staaende godhed har jeg at takke for den uhindrede raske og heldige gang, ja for en stor del af det smigrende bifald mit stykke har faaet«. Warnstedts mening om Tode, udtalt nogle aar senere i et brev til grevinde Schulin, lyder: Jeg sender Dig en pakke journaler, hvori der er meget, ret meget godt, især alt af Tode, som synes mig at have stor superiori- tet over alle andre forfattere. Der er saa megen originalitet i hans arbejder, og hans valg af bidrag til »Iris« synes mig saa godt, dernæst hans kritik saa træffende, jeg glæder mig ret over at være aboneret paa dette skrift. Iris er, som man ved, kun en stakkels soubrette af de andre gudinder der­ oppe — at dømme strængt. De har for mange venner ved Deres muntre »Sundhedstidende«---------