ØrbækHansWilhWarnstedt

55 forretninger, som direktørembedet forpligtede til, havde Warnstedt kun én mand, sekretær Niels Lassen, der efter- haanden avancerede til hovedkasserer og justitsraad. Han havde været ansat ved theateret fra 1772 og var en fortrin­ lig støtte for den ny direktør ved sit grundige kendskab til forretningsgangen og personalet. Warnstedt kalder ham en højst duelig statstjener og lægger ikke skjul paa den sym­ pati, som han lige fra begyndelsen af sin virksomhed ved theateret har næret for ham. Han udførte et stort og mange­ artet arbejde, han forhandlede med skuespillerne og med forfatterne, Wessel skriver saaledes »Jeg bevidner D. vel­ byrdighed min skyldigste erkendtlighed for Deres overmaade forbindtlige brev, tør jeg bede D. v. om at skaffe mig di­ rektionens tanker enten jeg skal oversætte arierne (i »maré- chal ferrant«) efter bekendte danske melodier eller i ubun­ den maal«. Han kritiserede leverandørernes regninger, f. ex. bogtrykker Schultzs paa 21 rdl. for Thaarups prolog ved forestillingen i anledn. af kronprinsessens barsel, han kalder den opskruet, han har tilsynet med haandværkerne i Warn- stedts lejlighed i prinsens palæ. At forholdet er venskabeligt ser man af, at Warnstedt skriver til sin søster: Lassen og jeg kunne ikke paa engang være fra theateret, vil Du bede dem engang, hvorved Du virkelig gør mig glæde, saa lad det være en Søndag.« Det vil af følgende fremstilling af Lassens tidligste ung­ doms- og første manddomsaar, nedskrevet af ham selv, ses, at der er visse ligheder mellem de to jævnaldrende mænds forhold, som kan til en vis grad forklare deres gensidige sympathi, en fattig og trælsom ungdom og en fortsat kamp med pengevanskeligheder var fælles for dem begge. »Født af Forældre der intet eyede kom jeg i Aaret 1757 her til Staden; blottet for Formue og Venner fik jeg Emploi, som Volontair paa salig Agerskovs Contoir ved Financerne,