ØrbækHansWilhWarnstedt

59

høre ham i min seng, jeg forsikrer Dig, at jeg i mit liv intet andægtigere har hørt eller er bleven mere rørt.« Kammerherreinde Warnstedt var en meget musikalsk dame og en udmærket pianistinde, men nogen særlig betyd­ ning synes hun ikke at have haft. »Dit brev har været en sand vederquegelse for mig, skriver Warnstedt til sin søster, just i denne tid trængte jeg højlig til samme. Jeg elsker og agter min kone højt, fordi hun har ganske herlige egenska­ ber og gør mine dage paa mange maader blide, men der er ting i livet, som jeg aldrig kan betro hende, dem nemlig, der angaa mine søskende og andre familieomstændigheder, — thi jeg har en ganske besynderlig kærlighed til min slægt, som jeg ikke kan ligne med nogen anden og som tager for­ trinnet i mit hjærte. Jeg lider af »de riges sygdom« — podagra — men jeg er fattig, kolerisk, og der er liden trøst for mine pinsler, det eneste gode, jeg har er min over al be­ skrivelse fornuftige kone. Jeg har i nogle dage gaaet med krykker efter 4 ugers krøbling. Igaar har jeg i arrighed gaa­ et en lille tur paa hænderne og rompen, men det bekom mig utrolig ilde. Sætte den højre fod til jorden uden utaalelig smerte var mig umulig til igaar.« Om det indtryk W am - stedt gjorde paa enkelte af sin omgangskreds skriver en saa verdensklog dame som grevinde Schimmelmann: V i var sammen med min tante paa Bakkehuset. V i traf Berger saa rask og i saa godt humør som aldrig før. Hr. de Waren- stedt var naturligvis tilstede og gjorde honnør med denne lavede mine, som jeg kender saa godt fra hans broder. Gud give at den gode Berger aldrig maa blive skuffet af ham, nu synes han tilfreds. Præsten Birch skriver i sit billedgalleri over berømte dan­ ske fruentimmere: 1781 udgav Charlotte Biehl sine origi­ nale moralske fortællinger, hvoraf især anden del blev købt med stor begærlighed formedelst fortællingen Don Varino