ØrbækHansWilhWarnstedt

61 ondt eller godt, hun skriver, lader indbildningen spøge med hoved og haand % time og sender effecten ud, ganske ube­ kymret om virkningen det kan frembringe.« Wamstedt har intet steds hverken i sine mere officielle skrivelser eller i sine private familiebreve benægtet rigtighe­ den af denne paastand, saaledes som han f. ex. tog til gen­ mæle mod det rygte, at han skulde have beriget sig ved den øconomiske katastrofe ved theateret i 1792. Han skriver derom: Jeg véd, at ondskab, misundelse og lumsk bagtalelse kan virke meget hos navnkundige og lærde sjæle, men jeg véd, at ikke pinebænken skal kunde fremføre nogen tilstaa- else om nogen slet handling af bestikkelser, underslæb etc.« Der findes flere steder i Warnstedts breve udtalelser, som maa synes paafaldende, saaledes f. exempel: overbringeren af dette brev er en allerkæreste mand, som med sine gode manerer har vidst at gøre sig mangfoldige venner, tag godt mod ham og sig ham, at jeg har skrevet noget godt om ham. Hans overdrevne beundring for og velvilje mod den ret talentløse balletdanser Wilhelm Jansen, hvem han i en indstilling fra 1786 ofrer en lang og rosende omtale og som han understøttede baade af sine egne og theaterets penge, er især lagt ham til last. Der findes tre breve fra Jan­ sen skrevne under en af theateret bekostet studierejse til Pa­ ris i sommeren 1788, adresserede til kammerherre W . egen­ hændig, som unægtelig kaster et uheldigt lys over forholdet mellem de to mænd. Indholdet er væsentligst bøn om penge (100 rdl.), sladder om Rosing og Gjelstrup, som samtidig var i Paris, men i det sidste og længste brev (11. Aug. 1788) anslaas i slutningen en anden tone, en enkelt gang skriver han »Du« og fortsætter: Jeg maa danse hver morgen i mine rejsebuxer, thi naar jeg vil tage de andre paa staar al ting frem og ser horribelt ud. Det ulyksalige tilfælde for