ØrbækHansWilhWarnstedt

63 vore lidenskaber.« Warnstedt var en hyppig gæst paa Frede- riksdal slot, han elskede naturen i dette Elysium, som han kaldte det og siger til søsteren: Dit hus er mig bedre end enhver anden smaus. »Saa længe jeg mindes kan jeg ikke erindre nogen herli­ gere foraar end dette (Maj 1787), aldrig saa jeg naturen før saa herlig og fuldkommen skøn, aldrig har jeg gjort mig før saa meget illusion over at nyde noget af den paa Frederiks- dal som i aar. Du ved, jeg gjorde mig en plan dertil, men den blev forstyrret i fødslen. Du vidste ikke, da Du bad mig til idag, at vi idag vare budne til stort diné paa Enrom, og- saa den anledning til glæde maa jeg nægte mig, de øvrige tage derhen og jeg bliver hjemme for at besmøre papir, og naar mange idag indaande liflig lugt af blomster, saa lug­ ter jeg til Eddike for at undgaa qvalme.« Ved en anden lejlighed skriver han: Din meget gode sedel erholdt jeg først igaar (Mandag) morgen. Du havde sendt den til palaiet Lørdag eftermiddag, og da vi kun har den gamle Gabel, som hver aften har en politisk-filosofisk moralsk rus, har den gamle crabat forsømt at sende mig den med brøddrengen, — derfor det uangeneme for mig, at jeg ikke kan have den glæde at komme imorgen og være sam­ men med de mig saa kære Clasens. V i vare alt budne til Heinrichs paa en skilpadde og har lovet at komme. Jeg hol­ der usigeligt meget af skilpadde, men det er mig virkelig modbydeligt at fortære den i et mandfolkelaug, og se, hvor­ ledes saa mange levende skilpadder med en ret cannibalsk graadighed flaaes og rives om en stakkels død og tillade sig de usømmeligste propos. Hvad Du skriver om conferensraad Anker, derom skal jeg en anden gang forklare omstændeligt. Du bedrager Dig, naar Du tror, jeg hader ham eller ikke skønner paa hans gode egenskaber. Jeg kan ingen hade, om jeg end vilde, og