292549423

A. FOLKETRO OO FOLKESKIKKE.

P a ttebaan d af Sølv. Bares af sraaa Børn for at lette deres Smerter i Tandperioden. — 10. — Frosta H. Skaane. — 11. — Skaane. 12. M odel af en Maj stang, udført efter Billedet i Linnés: Skånske resa. 13. Maj g ild e s ta n g , hvorunder Majgrevens Krans — i den senere Tid en Krans med Blade af Guldpapir — hang. Blev baaren af Stols­ brødrene ved Langdansen. Ingelstad H. Skaane. F ø rin g ssp a n d e . Gilder gjordes i Begyndelsen ved Sammenskud i medførte Fødevarer, som kaldtes F ørin g og senere ogsaa i Penge­ bidrag. Skikken, som stammer fra Hedenold, er endnu ikke helt uddød i vor Bondestand, men Føringsspandene ere i den senere Tid mest bievne anvendte til Sending af Syge- eller Barselmad. — 14. — St. Lyngby. Fredbg. A. Sk. af Gaardejer J. Simonsen. — 15. — Gundsø- lillc. Kbhvns. A. Sk. af Gaardejer Nielsen. — 16. — Lund. Præstø A. Sk. af Gaardejer N. Christensen f — 17. — Lille Valby. Kbhvns. A. — 18. — Af Tin. Kagerup. Fredbg. A. Sk. af Gaardejer A. Hansen. 19. Rakkerens Glas. Lynæs. Fredbg. A. Sk. af Overdyrlæge Florent- zen. Kbhvn. Foden er afhuggen, for at Glasset ikke skulde for­ veksles. Fandtes i Kroerne paa en særegen Plads, da „ærlige" Folk ikke vilde drikke af samme Glas, som den „uærlige" Rakker. B. Bylaget. Bylaget dannedes i Oldtiden af den Slægt, som oprindelig tog Byens Jord i Besiddelse, delte den i Bol og drev den i Fællesskab. Det blev den primitive Kjærne til vor nuværende Samfundsorden og Grundlaget for Kommunen. Oprindelig styredes Laget af Slægtens Ældste, senere af en aarlig valgt Oldermand, som ledede de fælles Anliggenders Afgjørelse paa Bystævnet. Brødrene i Laget, Ejerlaget, hed Bymænd, Aaboer, Gran­ der, Naboer o. s. v. De blæstes sammen med Byhornet og mødtes paa en aaben Plads i Byen under et Træ, hvor Stene, mærkede med Bolsmærkerne, vare henlagte til Sæde. Hvert Helbol havde sit Mærke, som var Ejen­ dommens ikke de vekslende Besidderes. Dele af Bol havde til Mærke Varianter paa Grundformen (se B. 12.) Jævnsides med Bylaget bestod Bygildet, hvoraf samtlige Bymænd vare tvungne Medlemmer, men til dette hørte tillige Hustruer og voksne Børn. Gilderne holdtes paa fælles Be­ kostning ved Stod, Bidrag i Penge eller Skot, Bidrag i Fødemidler og den sidste Ydelse selv, kaldtes Føring (se A. 14—18.) Bygilderne, der ligesom Bylagene stamme fra Hedenold, lik efter Kristendommens Indførelse deres største Udvikling i Kjøbstæderne, og bleve der et Samlag af bosatte Borgere til fælles Forsvar af Ejendom og Interesser, oprindeligt med stærkt religiøst Tilsnit,, efter Reformationen væsentlig med verdslige Formaal. Disse Gilder bestod oprindelig af forskjellige Fag, men efter- haanden udskilte de enkelte sig i Embeder eller Lag og Gilderne gik over til at blive Foreninger med selskabeligt Samkvem til Hoved- maal, som Skydeselskaber, velgjørende Foreninger, senere Klubber o. s. v. 1. G ild esk raa for Vejrup. Odense A. 1699. Sk. af Gaardejer //. Rasmussen. 2. B y lov for Bolmerød. Odense A. 1731. Sk. af Ungkarl M. Jensen. Byhorn. — 3. — Hornbæk. Fredbg. A. 1791 er det ældste af de ind­ ridsede Aarstal. Inds. ved Lærer Nielsen. — 4. — Radbjerg. Falster. Sk. af Gaardejer D. Bærcntzen. Ældste Aarstal 1744. — 5. — Gundsø- magle. Kbhvns. A. Inds. vod Lærer Knudsen.