292549423

I. BYGNINGSDELE.

I. Bygningsdele. Saalænge Skoven stod ved Magt i Danmark, var Træet det mest benyttede Bygningsmateriale. Man rejste k lin ed e Huse, oprindelig af 4 jordgravede Stolper, de fire Pæ le, B opæ len e. Vægrummene fyldtes med Stagværk eller Risfletning med paaslaaet Ler. Denne Bygningsmaade, der kræver mindst Færdighed, turde være den ældste. En mere udviklet Form vare B u lhu sen e, byggede af tildannede Tømmerstokke (Buller) enten i S tokvæ rk (Standerværk) lodrette Stolper, hvorimellem var ind­ fældet Planker, eller i L a ftvæ rk , bestaaende af Bjælker, horizontalt lagte over hverandre med Enderne huggede i Knude (overskramm ede i vort Tømrersprog). Af den første Sort Tømmerhuse have vi endnu levnet en Del Bøndergaardc i de forrige slesvigske Landsogne syd for Kolding. Af den sidste, en eneste Bygning, den tidligere Bispegaard paa Kirkehø, Færøerne, hvor den i Aarhundreder har staaet upaaagtet og for­ falden. Af Stokværksbygningerne, eller mulig direkte af Klinehusene, udviklede sig senere B in d in g svæ rk et, et sammensat og kunstfærdigt udviklet Bygningssystem, hvor Kimingen eller Plankefyldningerne erstatte­ des ved Formsten, ofte murede i pyntelige Mønstre. Tømmerværket og Knægtene udskares ofte meget pragtfuldt. Samme Udsmykning an­ vendtes paa Porte og Indgangsdøre, hvis Stolper og Hammertræer dækkedes med Billeder, Yaabener og Indskrifter. Man har kaldt denne Bygnings­ form K on so lstilen , fordi de øvre Stokværker hver for sig rage et Stykke ud over Ydervæggen i Etagen neden under og understøttes af Konsoller eller Knægte, en Skik, som er af stor malerisk Virkning, men som neppe er opstaaet for dens Skyld. Aarsagen har vistnok været, at Knægtene gave Værket Fasthed og at man ved at belaste de fremragende Bjælke- hoveder med hele Vægten af de øvre Ydervægge har villet give Gulv- bjælkerne Stivhed. Opgangen foregik uden paa Huset, ofte inde i Gaarden ad Svalegangen, der tillige tjente som Forbindelsesled i Stedet for indre Korridor. Det var først i det 16de Aarhundredes sidste Halvdel, at de indre eller saakaldte ita lie n sk e Trapper bleve indførte. B eboelsesrumm en e vare ofte klædte med udskaaret eller indlagt Panel­ værk paa Væggenes to nederste Trediedele, Vægrummet over dem med Puds, dekoreret i Farver eller dækket med Tapetværk eller Staftelimalerier. Undertiden var hele Væggen klædt med høvlede Brædder, malede paa forskjellig Vis, ofte fremstillende Drapperier, Guldlæders Tapeter, eller Tæpper med Billeder. L o fte t viste ofte sit Bjælkeværk, smykket med malede eller udskaarne Fyldinger eller dækket med Stukværk i Relief. D ø re n e vare smykkede med Portaler, en Skik, som gik ind selv i Bonde­ huse (so Stuen fra Magleby). Laas, Hængsel og Beslag vare i drevet eller graveret Arbejde. V in d u e rn e dannedes af smukt udskaarne Karme med drejede eller snittede Stolper, samt af Ramm erne, fyldte med et Mosaikværk af blyfattede Glasstykker, ordnede i Mønstre og oplivede med farvede Tav­ ler, skænkede af Frænder og Venner, og forsynede med deres Vaaben, Bomærke, Navn eller med Billeder. (Se B ernhard O lsens Afhandlinger om B ly og Glas i V indu er. Tidsskrift for Kunstindustri 1892). Til Stuens faste Inventar hørte oprindelig B ord og Bænk, A lk o v e ; som Varmemidlcr Kam in , B ilæ g g e r (Potte- eller Jærnovn), V in d o v n (Jærn eller Fajance). H ustavler. — 1. — Fra Vinhuset i Nestvcd. Sk. af Hotelejer Næstecl. Indskrift: Mit . Hoeb . til . Gvd . allenc Veli . machto . oc . vdi . Døtsens . Time. 1643.

3.1