292549423

L. FORSKJELLIGT BOHAVE.

394—396. 3 A labasttavler. Varde. 397—398. 2 D ørstykker. Lykkesliolm v. Nyborg. Sk. af Malermester Jensen 399. B a s r e lie f af Tin. Tysk Arbejde. 400. D ek o re re t F a jan ce ta v le . Niirnbergsk Fabrik. Haderslev. 401. Væ gtapet, punslet i Læder. Christiansfeld.

M. Husgeraad. Den Del af Husgeraadet, hvoraf den tilberedte Fødo spistes, var oprindelig L er, senere Træ ; derpaa kom T in; for de Riges Vedkom­ mende derefter S ø lv , saa Fa jan ce og endelig P o rce læ n . L eret gaar for Menigmands Vedkommende gjennem alle Tider fra Stenalderen til vore Dage. T ræ et stod endnu i dette Aarhundrede til Hverdags Brug alene paa Bondens Bord, som det ses i In g e ls ta d s s tu en . Til Højtid kom saa T in n e t med. F a ja n ce omtales i Holland før 1613. Herfra ior- synedes Danmark. Del ft var den ældste Fabrikstad. Dens Blomstrings-Tid falder omtrent fra 1650 til ind i det 18de Aarhundrede, da Forfaldet be­ gyndte. Det var navnlig det kinesiske Porcelæn; man søgte at gjengive. Til Danmark kom dette P o r c e læ n , som man kaldte det, tidligt, men be­ gyndte først at blive ret almindeligt under Kong Christian V. I Frankrig, som allerede dengang gav Moden an, var Fajancen omtrent ene i Brug ved Tiden 1700.,, Grunden hertil var Statens Finansnød. Marquis de Dangeau fortæller i sine Mémoires, at i 1689 lod Kongen alt sit Sølv smelte, selv det kostbareste Arbejde, ja endog hvad der fandtes paa Toilet­ bordene og hans Eksempel fulgtes nødtvungent denne Gang og senere af alle, som stode Hoffet nær. Hertugen af Sa in t-S im on vidner, at ved Aar 1700 var det næsten en glemt Skik at spise paa Sølv. 1704 spiste det franske Hof første Gang paa nyt P o rce læ n (det bløde Halvporcelæn). De halvt tvungne Indsmeltninger af Sølvservicer fortsattes jævnlig ind i det 18de Aarhundrede, og fortvivlet herover gik man af Økonomi mere og mere over til Fajance og senere Porcelæn, en Sparsommelighed, der hævnede sig, for en vanvittigere Luksus end den, som i Frankrig og ligestillede Lande dreves med Porcelænet, har Verden neppe kjendt. Det tiltagende Forbrug af Fajance førte til, at en Fajancefabrik blev anlagt her i Landet efter Privilegium af 1722, paa Hjørnet af Frede- riciagade og St. Kongensgade, og drevet af et Konsortium, der kaldte Fabrikatet D e lfts P o rce læ n elle r h olland sk S ten tøj. Mester var Johan P fau indtil 1749, da Christian G ie rløv overtog Driften. Fa­ briken virkede til henimod Slutningen af forrige Aarhundrede og dræbtes formodenlig af det opkommende ægte Porcelæn. Dens dekorerede Frem­ bringelser vare i blaa Tegning paa hvid Bund. Fabriken var indtil 1772 monopoliseret og beskyttet mod Indførsel af fremmed Stentøj. Den anden danske Fajancefabrik anlagdes paa Kastrup, Amager, efter Privilegium af 1755, af Ja cob F o r tlin g , der drev den til sin Død, 1761. Der forekommer i Museet en Del Fajancesager mærkede med F. Den største og smukkeste af dem er Vasen L. 109, men om Mærket er Fortlings eller mulig N ico la i F erd inands (virksom i Aarene 1739—-1749) er kun en Gisning, idet saavel dette, som andre saakaldte danske Mærker, trods al anvendt Flid, endnu ikke ere bestemte med afgjort Sikkerhed. Frembringelserne med dette Mærke vare for det meste polykrome.

52