292549423

Q. SMYKKER,

Q. Smykker. Den middelalderlige Skik at behænge Bruden med saamange -- egne og laante — Smykker, som opdrives kunde, ja, hvor Midlerne vare store, endog til hun var segnefærdig under Byrden, har i gammeldanske Lande holdt sig længst i Skaane, i noget mindre Grad paa Læsø. Paa disse to Steder, men ellers ikke i Skandinavien, have de store B rystbuk ler, Folkevisens Gu ldb ra ser, holdt sig, i Skaane i rige, under Tiden gothi- sereiule Former, S ølv bæ ltet (Folkevisens L inde) er derimod kun at tinde paa Læsø. Formerne have begge Steder holdt sig saa temmelig gjennem Tiderne. Guldsmedene tilfredsstillede Almuens arvede Smag, og vedblev endog at støbe i de gamle, gothiske Former. Saaledes har Middel­ alderens Stil holdt sig renest i de støbte Spænder og Snør emaljer, der tindes i meget varierende Former. Ejendommelige for vort gamle Land østersunds ere desuden de m indre Bryst spænder ogsaa i gotiske Former med Hæng af A v e ­ tegn (A) og L ø v (Hængeskaaler), Halslaasen, som var en yndet Fæ sten sgave, Sæ rk e sø lv e t, H ov ed lad e t, K orsen e og F in g e r ­ ringene, af hvilke udmærkede Eksemplarer forefindes, samt Knapperne. Det fornemste Brudesmykke, J om fru k ron en , forekommer ikke i vort Museum. (Se Artiklen: „Bryllup i fordums Tid“ i „Tidsskrift for Kunst­ industri", 1892, af Bernhard Olsen.) Det islandske Sølv, som Museet ejer, er væsenlig fra yngre Tid og forfærdiget i V ire værk (Filigran) af hjemmelærte Sølvsmede, i en Smag, som er upaavirket af nyere udenlandske Mønstre. Islænderne leverede i forrige Aarhundrede dygtige Medlemmer til det kjøbenliavnske Guldsmedlag. Fortidens Hang til glimrende Smykker bunder i en Tro paa de ædle Metallers og Stenes Evne til at værne mod det Ondes Magt. Paa enkelte af de skaanske Smykker ere kristne Tegn tagne til Hjælp, saaledes paa T r ille k o r s e n e , der ofte bære Jesunavn et IH S . Dette tindes undertiden indridset af Ejerinden eller Giveren bag paa andre Smykker. Foruden Læsø har Amager beholdt enkelte Smykker, navnlig B rystspændet, hvis Mariabillede tyder paa gammel ai-vet Skik, der maa være indbragt af de oprindelige hollandske Kolonister. F ork læ d e- spænderne og (le rige S n ø re -P la d e r til Livstykket. Hvad der ellers har været i Brug trindt om i Landet — og det har sikkert en Gang været ligesaa rigt som paa de først nævnte Steder — er ved Tidernes Ugunst forsvundet, ja endog Mindet derom. Hvad der i senere Tider har været i Brug er kun ringe af Værd. Ejendommeligt er dog Hal ssmykket fra V cndsyssel. Skaane og Bleking. Striglekors. S trig le kors bære i Almindelighed den Korsfæstedes Billede; ere for­ mede som T og have formodentlig Navn efter Sti-iglen. — 1. — Med røde Stene og Kjede. I Stemplerne: Ystads Mærke. .14 og P W. — 2. — Do. i Vireværk, som det foregaaendc med røde og grønne Stene. Samme Stempler. — 3. — Do. Gærds H. I Stemplet A L. — 4. — Do. Mærket P I S . I Stemplerne: Carlscronas Mærke og S P. — 5. — Do. N. ø. Skaane. Trillekors i ophævet Arbejde. Er dette i gennembrudt Arbejde hedde de S oldk ors (Nr. 11 og 17). T rille k o rs bære i Almindelighed Jesu navnet IH S , ere runde og deres oprindelige Navn har vel været Trindkors. — 10.

s:t