591175920

4

Bestyrelsens første Opgave var at indsamle Pengebidrag fra Private, fra offentlige Institutioner og Fonds til at sætte Virksomheden i Gang og organisere Foreningen. Bestyrel­ sen var meget heldig med at samle Medlemmer og Bidrag fra Private, idet allerede det første Aarsregnskab viser, at der fra 36 Æresmedlemmer var indkommen 3600 Kr., i Bidrag en Gang for alle 1007 Kr. og i aarlige Bidrag 1547 Kroner. Derimod var man mindre heldig med at faa Bidrag fra Institutioner, idet kun Sparekassen for Kjøbenhavn og Om­ egn gav Foreningen 500 Kr. som et Bidrag for det første Aar. Foreningens Formaal bestemtes at skulle [være „at sikkre Kjøbenhavns og Frederiksbergs Beboere Adgang til i paatrængende Tilfælde at erholde Lægehjælp om Natten og at sørge for Midler til foreløbig Forbinding og hensigts­ mæssig Transport af Tilskadekomne saavel ved Dag som ved Nat“. Foreningen blev organiseret paa den Maade, at en Hovedbestyrelse repræsenterer Foreningen udad, fordeler Pengemidlerne mellem Afdelingerne, ansætter Læger osv. Foreningen er delt i Afdelinger, f. T. 6, nemlig Christians­ havn—Sundbyerne, Østerbro, Nørrebro—Brønshøj, Vesterbro, Frederiksberg—Valby og Indre Bys Afdeling. Afdelingerne have deres særlige Bestyrelser, som leder den daglige Drift, indkasserer Bidragene fra Afdelingens Medlemmer, udbetaler Lægehonorar m. m. Afdelingerne indsender hvert Aar Be­ retning og Regnskab til Hovedbestyrelsens Forretningsud­ valg, som udarbejder Foreningens Aarsberetning og Regn­ skab, der forelægges Plenarforsamlingen. Denne dannes af Hovedbestyrelsens og Afdelingsbestyrelsernes Medlemmer. Foreningen begyndte sin Virksomhed d. 1ste Juli 1887. Uagtet man vidste, at Trangen til Institutionen var størst paa Nørrebro og Østerbro, valgte man dog at begynde Virksomheden paa Christianshavn og Østerbro, hvor man antog, at der vel var mindre Trang til Lægehjælp, men derfor ogsaa, at der vilde kræves en forholdsvis mindre Udgift.

Made with FlippingBook flipbook maker