591175920

5

Ved deite Forsøg gjaldt det om at faa at vide, hvilken og hvor stor en Del af Befolkningen, der vilde benytte Institutionen, og om man kunde paaregne en Indtægt af Honorarer for Lægebesøgene. Som Hovedregel opstillede man, at Ubemidlede skulde have Hjælpen gratis, og at man i denne Retning vilde strække sig saa langt som mu­ ligt, men at velstillede skulde betale Hjælpen fuldtud, og „middelstillede" skulde betale det halve Honorar. Paa Grund af Foreningens smaa Midler kunde der ikke være Tale om at oprette Stationer med vagthavende Læger, men man anvendte et Henvisningssystem, som har vist sig meget hensigtsmæssigt. Systemet vil fremgaa af følgende Anvisning, som Foreningen lod omdele og offentliggøre gennem Dagspressen. „Foreningen har engageret Læger, som mod en af For­ eningen garanteret Betaling staa til Disposition i Tiden mellem Kl. 11 Aften og Kl. 6 Morgen. Naar nogen i paa­ trængende Tilfælde behøver hurtig Lægehjælp, henvender man sig til en patrouillerende Politibetjent med Anmodning om at faa et Henvisningskort til Foreningens vagthavende Læge. Lægen er, naar Buddet erklærer, at der efter Om­ givelsernes Skøn er en alvorlig, enten pludselig opstaaet eller en betydelig forværret Sygdom tilstede, forpligtet til at tilse Patienten i hans Hjem, naar dette er beliggende indenfor Afdelingens Omraade, og at ordinere det fornødne. Yderligere Behandling af Patienten er Foreningen uved­ kommende og maa kun foretages af Foreningens Læge paa Patientens udtrykkelige Forlangende. Ved Sygebesøget kan Lægen, naar Patienten ikke er ubemidlet eller har Adgang til anden Lægehjælp, modtage den Foreningen tilkommende Betaling 4 Kroner eller et efter Omstændighederne mode­ reret Honorar og give Kvittering herfor. Hvis Patienten ikke ønsker straks eller efter Lægens Skøn ikke bør yde nogen Betaling, skal Blanketten paategnes af Patienten som Bevis for, at Lægen har aflagt Sygebesøget. Kvitteringen

Made with FlippingBook flipbook maker