KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

de nordtyske Byer. Mens den endnu laa inde paa Bunden af Vigen, sandede den hvert Øjeblik til, den var imidlertid bleven flyttet til den nuværende Gammelstrand. Ogsaa Sundtolden forbitrede Hanseaterne, og 1427 gik de til Angreb med deres Flaade. Næste Aar kom Flaaden igen, men blev begge Gange slaaet og vist bjem. Erik af Pommern’s Ægteskab med Philippa af England, Henrik IV’s Datter, var barnløst, og da ban ikke kunde faa sin Fætter Bogislav anerkendt som Tronfølger, trak den smukke, guldhaarede og overordentlig kvindekære Konge sig i Selskab med Frillen Cæcilie tilbage til Visborg paa Gotland. Hans Dronning var død 143° under et Besøg i Vadstena Kloster, og Erik lod til Minde om hende oprette en evig Psalterlæsning. Det danske Rigsraad indkaldte 1438 Erik’s Søstersøn, Christoffer af Bayern, og tilbød ham Kronen. Vel nedstammede han paa mødrene Side fra den danske Kongeslægt, men han var opdraget ved Keiser Sigismund’s Hof i Bøhmen og Ungarn og var ingenlunde begejstret for at reise op til det i hans Øjne ikke videre civibserede Land. Christoffer var en vekiæret, gemytlig og ølglad Sydtysker, og hans Omgivelser bestod ved Ankomsten af lutter bayerske Adelsmænd. I hans hemmebge Kammer førte Christoffer Parsberg og Albrecht Morer det store Ord. Nytaarsdag 1443 lod Christoffer a f Bayern sig krone som Danmarks archirex i Ribe Domkirke, samme Aar i Oktober gav han København en ny Stadsret. Den 12. September 1445 fejrede Kongen paa Københavns Slot Bryllup med Dorothea af Brandenburg. En Vrimmel af tyske Gæster slog ned over Borgen. Denne var bleven nedbrudt i 1369 efter et Angreb af Hansestædernes Flaade, der fuldstændig ødelagde Byen - villa desolata - men var bleven genopført i Forbindelse med Absalonstaarnet af Erik af Pommern. De danske Rigsraader gjorde ikke Vrøvl, saa længe Gildet varede, men efter Festbghedernes Ophør tvang de Kong Christoffer til at sende Bayerne hjem. Thi nu skulde Hverdagen begynde. Kongen var forbitret, men nødt til at gøre gode Miner til slet Spil. Allerede 1448 bar man Liget af Christoffer af Bayern til den evige Hvile i Ros­ kilde Domkirke - Almuen hviskede, at Kongen var bleven forgivet, fordi ban over for Stormændene ikke vilde makke ret - og Christian I blev Konge. Oldenborger­ nes Tid var inde. Den unge Fyrste var saa praktisk at gifte sig med Forgængerens Enke. Han kronedes og fejrede den 28. Oktober 1449 Bryllup med Dorothea af Brandenburg. Højtidehgheden kulminerede i en pragtfuld Tournering, et Ridder­ spil paa Gammeltorv. Det var Jan van Eyck’s og Hans Memling’s og Rogier van der Weyden’s Aarhundrede, og vi ved fra deres Billeder, hvorledes Adelen og det rige Borgerskab pyntede sig til Fest. For første Gang saa man i København Houppe- 4