KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

gik han paa Kunstakademiet og reiste 1878 paa en flere Aars Studietur til Miinchen, Wien og Italien. Navnlig i Wien lagde han sig efter Teatermaleriet, som dér stod højere end noget andet Sted. Keiser Franz Joseph’s store Operahus paa Ringen var jo berømt for sine Pragtiscenesættelser, hvortil Karl Brioschi og Burkhardt og Kautzky leverede Forvandlingerne for aabent Tæppe. I Wien blev Carl Lund ogsaa forlovet med Franziska Schafrath, som fulgte efter ham til Danmark og holdt Bryl­ lup med ham i hans Fødeby Odense. Carl Lund vendte hjem 1882 og malede kort Tid efter de første Scenebilleder til det nye Dagmarteater. De var det eneste, der gjorde Lykke paa den mislykkede Aabningsaften, navnlig Aftenrøden over sneklædte Bjerge i Suppé’s saare kedelige Operette Let Kavalleri. 1895 døde Valdemar Giillich, og Carl Lund haabede nu at blive Teatermaler ved Det kgl. Han konstitueredes og udførte ogsaa Dekoratio­ nerne til Gluck’s Opera Orfeus og Eurydike. Gravlunden med de alvorlige sorte Cy­ presser fik Ros. Men fastansat blev han ikke. Man foretrak Thorolf Pedersen, Søn af H. C. Andersen-Illustratoren Vilhelm Pedersen. Denne Skuffelse: At han ikke kom ind, havde Carl Lund svært ved at glemme, skønt Tilværelsen saamænd bød ham Succes nok udenfor. Alle Privatsceneme havde efterhaanden Bud efter ham, og paa Trinitatis Kirkeloft malede han Aktskifteme i de store Udstyrsstykker paa folkelige Teatre og den komplicerede Dekoration, hvormed han hver Sommer overraskede Københavnerne i Tivoli. Her blev Aladdin til og Prinsessen og det halve Kongerige, her laa de mægtige Lærreder udspændt, der under aaben Himmel skulde hensætte Folk til Skræppeskoven, Elverhøj, Nordpolen, Den gamle Købstad eller en Sejltur med Øresundsbaaden fra Havnegade til Helsingør, mens Sol og Regn­ byger skiftede over Skibets Sejldugstag. Journalisterne fandt altid Carl Lund med sin Hlle Silkekalot ved Arbejdet, han var myreflittig, og naar de saa havde faaet Nyheden - og dengang var det en Sensation at komme først med, hvad Tivoli til Sommer vilde byde paa - kunde Carl Lund ikke tilbageholde sin Bitterhed mod Teatret paa Kongens Nytorv. Hvad nyttede det, at han hvert Aar overgik sig selv i Tivoli, naar det var paa Nationalscenen, han vilde virke? Sine sidste Sæsoner til­ bragte Carl Lund ikke paa Trinitatis Kirkeloft. Hans Ven Ivar Schmidt overlod ham Malersalen i Det Ny Teaters Kuppel, højt over Vesterbro.