KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

lande n, den lange ceremonielle Stadsklædning fra Burgund, de opslidsede Ærmer, de lange, bjældebesatte Snabelsko. I Firenze i Via Largo boldt Cosimo dei Medici Hof og gav Moden an for hele Europa. J443 tilstod Christoffer af Bayern dem, der om Høsten var Kjødmangere, den Frihed, at de alene, som ere Kjødmangere i Kjødmangerboder, maatte der have flaat Kød falt. Samme Aar bestemtes, at der maatte kun være ialt 25 Kjødmanger­ boder i København, og kun de, som boede der, maatte holde Slagtere. Disse var nemlig Kjødmangernes underordnede. Kong Hans stadfæstede 1508 Bestemmelsen og forbød, at ingen Købmand skulde herefter føre flaat Kød til Dragør for at sælge det der. Kjødmangerne havde Eneret paa Slagtningen. Hvis man i en Husholdning ønskede selv at slagte, skulde Borgmestrene og Kjødmangerne først give Tilladel­ sen. Lidt besværligt! I Kjødmangerboderne havde man ogsaa Eneret paa at sælge fersk Marsvmeflæsk, en yndet Spise. Indtil seks Borgere maatte slaa sig sammen og hos Bønderne udenfor Byen købe en Ko til egen Føde. Man maatte ogsaa nok dele et Lam og sælge Halvdelen til sin Nabo, men kun for den almindelige Pris. Men alle Kjødmangere skulde ride ud paa Landet og der opkøbe Okser, Køer, Grise, Faar og Marsvin. Blev det imidlertid opdaget, at man ikke bare købte til sit eget Vindues Behov, men til en Købmand eller anden Mand, skulde Kødet være for­ budt Gods. En Kjødmanger skulde være ægte og ret, saa han kunde staa i Lov og Tov med hver Dannemand, og han skulde have en uberygtet Dannekvinde til Hustru. Der maatte kun hænge Kød i eet Vindue i hver Gaard. Ved Indtrædelse i Lauget skulde man af med to Tønder Vismarøl og fire Tønder dansk Øl, salt Mad og fire ferske Retter samt give et Bismerpund Voks og en lødig Mark. Ingen maatte raabe fra en andens Vindue eller sælge selvdødt Kød. En Enke kunde nyde Embedet i Aar og Dag, men derefter kun halvt Embede. Ved Laugsgilder maatte man medtage sine Børn, men ellers kun en Svend og en Mø. Naar nogen løb vred af Stævne og ikke vilde lystre Oldermanden eller sine Medbrødre, blev han slettet af Embedet og hans Vindue slaaet til, indtil ban gjorde Laugsret, og et nyt Stævne var bleven holdt. Dog kunde ban faa Embedet igen, naar han satte Borgen for, at det ikke vilde gen­ tage sig. Og talte man paa en andens Ære og Liv uden at kunne bevise, hvad man havde sagt, skulde man rømme Embedet og selv anses for at være, hvad man havde beskyldt den anden for. Saa strenge var Bestemmelserne i Kjødmangerboderne i det femtende Aar- hundrede. Byen mere end fordoblede imens sit Indbyggerantal og blev Landets 5