KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

betydeligste Købstad. 1500 havde den henimod 10,000 Indbyggere. Man sagde ikke længere Kjødmangerboderne, men Kjødmangerstræde. Kort Tid efter Reformatio­ nen flyttedes Kjødmangerboderne til Skindergade, hvor Bryggernes Laugshus laa paa Graabrødreklosterets Grund. Her lod Staten opføre tolv Slagterboder, som i 1581 hver gav to gamle Daler i Leje. Boderne blev liggende paa dette Sted, til de ved Englændernes Bombardement 1807 blev ødelagt og ikke senere genopbygget. Men Ordet Kjødmanger blev i Tidens Løb af Københavnerne fordrejet til Køb­ mager, som ikke betyder noget som helst, og de Mennesker, der idag siger Køb- magergade, aner vel for de 99 Procents Vedkommende intet om, hvorfra Navnet kommer. De oldenborgske Konger boede nu hyppigt i København, og med dem fulgte Adelen. Langs Købmagergade groede efterhaanden fornemme Renaissancegaarde op. De lerklinede Smaahuse forsvandt. Ogsaa den Badstue, der laa i Nærheden af Amagertorv. Købmagergade vandt mere og mere Betydning som en af Byens Hovedfærdselsaarer og tog ganske Luven fra Nørregade. 1580 fik København sin første Vandledning. Den førtes fra Lundehussøen ind til Byen, og Fontainens Rende fodrede de offentlige »Springvand« paa Gammeltorv, Amagertorv og Købmager­ gade. Da 1727 den første Postgaard i Hovedstaden blev oprettet, var det paa Køb­ magergade i et Hus, der laa, hvor senere Kronprinsensgade blev ført igennem. Post- gaarden brændte dog allerede næste Aar. Den 20. Oktober 1728 slog Flammer ud af Taget paa Signe salig Boye Hansen’s Hus paa Hjørnet af St. Clemensstræde og Vestervold, omtrent der, hvor idag B.T. Centralen ligger. En Efteraarsstorm rasede fra Sydvest, og Ilden bredte sig hurtigt. Tre Dage varede Branden. Da Røgen omsider drev bort, saa man, at en Trediedel af København laa i Ruiner. Fem Kirker var ødelagt: Vor Frue, St. Peder, Heflig- geist, Trinitatis og Reformert. Raadhus, Bispegaard, Universitetet stod med ga­ bende Vindueshuller. Ialt havde Ilden udhulet 1500 Bygninger, 14-15.000 blev hus­ vilde, mange Borgere havde mistet alt, hvad de ejede. Købmagergade var lagt i Aske, naar lige undtages Strækningen mellem Silke­ gade og Østergade paa Østsiden og de nederste fem-seks Gaarde mod Amagertorv paa Vestsiden. Frederik IV betragtede Branden som Guds Straf, fordi han havde levet et syndigt Liv og giftet sig med Anna Sophie Reventlow. Københavnerne saa mere nøgternt paa det, de tog fat paa Genopbygningen og bragte den forbavsende hurtigt til Afslutning. Hidtil havde Købmagergade været præget af Renaissancen i de mange adehge Palæer . . . vi ved meget lidt om, hvordan Gaden dengang saa 6