KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

ud, men kan tænke os til Gavlhuse, røde Mursten og Sandstensornamenter. Nu blev det Barokken og det velhavende Borgerskab, der fik Overtaget. Facaderne var pompøse nok. Men Købmagergade sukkede - som i det hele taget København i det attende Aarhundrede - under et fantastisk Svineri. Hele Europa sukkede. Paa de malede Portrætter ser baade Kavalerer og Damer saa indbydende ud . . . rosenfar­ vet Hud, Silke og Kniplinger. Men der var oftest Lus i Parykkerne, og baade Kvin­ der og Mænd stank, fordi de aldrig vaskede sig, men højst gned sig med lidt Eau de Cologne. I Kniplingsmanchetterne hang Fedtsminke og gammelt Pudder. Selv i Versailles var der saa daarlig en Luft, at Slottet en Gang omAaret maatte rømmes, for at der kunde blive ordentlig muget ud. Folk forrettede ugenert deres Afføring i Kaminerne og mindre Ærinder i Vinduesnicheme. Kammertjenerne tømte i de øverste Etager Klosetspandene ud af Vinduerne, og Indholdet blev hængende i Amoriner og Sandstensguirlander paa Facaden. 1757 klagede Købmagergades Beboere over Rendestenenes overvældende Vand­ løb. Man kunde bogstavelig talt ikke færdes paa Gaden under Regnvejr. Thi efter Branden i 1728 havde Rendestene fra Nørregade og Skinderstræde faaet Hæld mod Købmagergade. Gang paa Gang havde Folk maattet forhøje Fortovene, og endda blev Kælderne, naar det øste ned, oversvømmede. Man nedsatte Kommissioner til Forholdenes Forbedring, Gaasefjerene kradsede flittigt paa Papiret, Aktstykker ho­ bede sig op paa Embedsmændenes Pulte. I Oktober blandede Kongen sig i Sagen. Man vedtog at udvide og ombygge syv af Hovedstadens Slamkister samt at rette Nørregades Vandløb. Men det synes ikke at have hjulpet. 1 1 Aar senere klagede Guvernør i Køben­ havn Greve Conrad Ahlefeldt til Magistraten over, at Vagtparadens Rute og særlig Købmagergade »af Smuds og Urenhghed snart slet ikke mere er til at passere«. Og i 1784 gjorde selve Majestæten i en Skrivelse den 14. Januar Magistraten opmærk­ som paa, at han endog personlig »med stor Uangenemhed« passerer Købmagergade. Det var intet Under, thi mange Folk lod Spildevandet fra Posten i deres Gaarde flyde gennem Priveterne og skylle Indholdet ud i Gadens Rendestene. Hvilken Odeur udbredte det ikke! Dertil kom, at der i Husene mere eller mindre gedulgt holdtes en Mængde Husdyr, Køer, som aldrig saa Dagens Lys, Svin i Kælderne, Høns og Duer paa Loftet. Den 8. Mai 1771 udstedtes Befaling: Hvert Hus i København skulde i Fremtiden bære sit Matrikelnummer, malet med Oliefarve paa et saadant Sted, »hvor det kien- deligt kan være at see«. Rigtige Gadenumre blev dog først indført 1859. 7