KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Ved at færdes til Fods, skriver Holberg i samme Epistel, vil enhver Matrone »ved første Aareladning fmde Forandring udi hendes Blod, og enhver Jomfrue, at hendes Snøreliv mindre vilde klemme end tilforn.« Han slutter med at sige, at »den Bulder, som Dag og Nat af idelig Kiørsel foraarsages, vilde ophøre«, hvis mange Kuske blev forvandlede til Haandværksmænd. En reisende Russer skrev i en Bog, udgivet i Lübeck 1771, at i København gik ingen til Fods, alle kørte, saa man skulde sværge paa, at her havde Podagra taget Sæde. Portechaiserne gik mærkeligt nok i København af Mode allerede i 1760’erne, skønt de holdt sig i andre europæiske Storbyer, f.Eks. Paris. Agent Holck, Vej­ viserens Grundlægger, der fra Købmagergade Nr. 1 1 udgav Adresseavisen, samtidig med at han solgte Roskilde Brøndvand, rotte- og musedræbende Midler samt mod­ tog Lærred til Bleg, havde ogsaa Portechaiser til Leje. Saa sent som i 18 11 jamrer Politivennen over, at dette praktiske Befordringsmiddel er afskaffet. Vi ved, som sagt, meget lidt om, hvorledes København saa ud før den store Brand i 1728. Derimod kan vi godt danne os et Billede af Købmagergade i Midten af det attende Aarhundrede. Mange af Husene blev først revet ned eller ombyg­ gede, efter at Fotografering var indført, og der findes derfor tilstrækkelig mange Billeder taget af den livlige Færdselsaare. Idag er Købmagergade en udpræget Forretningsgade. Butik ved Butik gennem­ bryder Facaderne, hvis nederste Etage kun bestaar af Glas. Barokken og Rokokoen kendte ikke til Butikker i vor Forstand. Købmænd solgte deres Varer fra alminde­ lige Stuer. Man maatte fra Gaden ulejlige sig op ad flere Trin - hvad ingen gider i vor Tid - ind over Forstuen, og først saa kunde Krambodsvenden sige: Serviteur! For Vinduerne sad Skodder, og paa Indersiden af disse lod ofte Forretningens Inde­ haver male Reklamer for det, han solgte. Naar Skodderne om Morgenen blev slaaet op, vendte Reklamerne udad som Skilte og føjede en munter Farve til Gadebilledet. Om Aftenen, naar de blev lukkede, henlaa Facaden diskret uden at røbe, hvad der gik for sig inde bag den. Før Branden havde Husene i mange Tilfælde været malede »til Zirat« i stærke Kulører. Dette gik af Brug i Baroktiden, selv om det først var den anden store Brand i 1795, der forvandlede København til en lysegraa By. Hos det bredere Bor­ gerskab paa Købmagergade var Vindueskarmene grønmalede, og der stod inde bag blanke Ruder Urtepotter med Gyldenlak, Krusemynte og Balsamin, de sidstnævnte kaldtes Vartovsblomster. Hyacintløg spirede i hvide, røde eller blaa Zwibelglas fra Det norske Glasmagasin. Var der Bryllup i Huset, illuminerede man ved at sætte 9