KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

1805 bragte en Plakat al Udraaben og Syngen paa Gaderne med Viser, Bøger, Almanakker og Fortællinger, trykte eller skrevne, til Ophør. Herefter var der ingen til at overdøve Foraarets Raab med grønne Kranse. Den 31. Marts 1780 flyttedes Postgaarden til Møinichen’s Palæ - eller som det dengang hed Mand og Mand imellem - Marskalsgaarden paa Købmagergade. Og her er den stadig. Tre Aar senere købte Brandmajor Boye Junge paa den anden Side af Gaden Groszkantzlerens Gaard, brød den igennem og anlagde Kronprin­ sensgade. Arbejdet blev fuldført 1785. Den 5. Juni Kl. 3 Eftermiddag 1795 slog Ild ud over Gammelholms Dellehauge, og Gnister tændte den anden store Brand, som varede til 7. Juni og fortærede Nikolaj Kirke. Købmagergade blev skaanet, men efter Branden anlagdes Højbro Plads i Gadens Fortsættelse. Heller ikke Englænder­ nes Bombardement af Hovedstaden 1807 forandrede i nogen Grad Købmagergades Udseende. 1813 anstilledes paa Hjørnet af Højbro Plads og Købmagergade (Nr. 1) hos Blikkenslager J. Irgens udenfor hans Butik de første Forsøg med Gasbelysning. Folk strømmede til for at se det vidunderlige, og Politiet skred ind: Man ønskede ingen Sammenstimlen. Gassen blev forbudt. Men Udviklingen lod sig ikke standse. Seks Aar senere blev de første Bevillinger givet til Anlæg af Gasbelysning i Byg­ ninger, og 1857 fik Københavns Gader Gaslygter. Tranlygterne langs Købmager­ gade forsvandt, og Gaslygter (i hele Hovedstaden 1800) blev tændt. Den 4. Decem­ ber var en stor Aften. H. C. Andersen, som befandt sig i København mellem to Besøg paa Basnæs, overværede den og skrev senere sit store Eventyr Gudfaders Bil­ ledbog over, hvad en gammel Tranlampe hviskede til ham. Salgsboderne ved Rundetaarn i Kirkegaardsmuren mod Købmagergade blev nedlagt 1817, og i 1828 aabnedes i Nr. 3 den første franske Spækhøkerbutik. Nu kunde Hovedstadens Gourmets i denne Boutique de Charcuteries købe indførte De­ likatesser. Man holdt sig imidlertid ved Aftenselskaberne i de solide Borgerhjem til kogt Laks og Gaasesteg, gode danske Produkter. 1843 skete paa Købmagergade noget for Danmark betydningsfuldt: Mecanikus (saaledes tituleredes han i Vejvise­ ren) H. H. Baumgarten oprettede paa en anden Sal i Baghuset til Nr. 46 sit Maskin­ værksted. Han var en 37-aarig holstensk Haandværker, der havde arbejdet i Tysk­ land og været Maskinmester i Det Berlingske Trykkeri i Pilestræde. Nu bragte H. C. Ørsted ham sammen med en anden af sine Protegeer, C. C. Burmeister, og deres Maskinbyggeri i Beværtningshaven hos Kierulff i Overgaden neden Vandet udviklede sig til en af Landets største industrielle Virksomheder: Burmeister og Wain. Begyndelsen blev imidlertid gjort paa Købmagergade. 11

Made with