KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Enkefru Mozart og hendes Mand

KUN EEN GANG berørte Verdensberømmelsen med sin Vingespids Købma- gergade: Det var, da i 1810 Mozart’s Enke, Etatsraadinde Konstanze Nissen tog Ophold i Nr. 38 og blev boende der et Aar. En Efteraarsdag kom hun anstigende med sin Mand. De havde tilbragt nogle Uger i Lyngby over for Sorgenfri Park hos Peter Tutein af det store Handelshus, Nissens bedste Ven. Den 13. November skrev Konstanze til den ældste af sine endnu levende Sønner, Karl i Milano, at Kli­ maet i København virkelig ikke var nær saa slemt, som man skulde tro. Lige til de sidste Dage i Oktober havde Efteraaret været saa smukt, at hun havde kunnet nyde Landlivets Glæder. Tilværelsen i den danske Hovedstad behagede hende. Søerne, som man iWien ikke havde Magen til, gjorde Omegnen saa malerisk. Spadsereture i Sol- eller Maaneskin var paa Sjælland simpelthen guddommelige. Konstanze havde været gift med den danske Chargé d’Affaires i Wien siden den 26. Juni 1809, altsaa kun godt og vel et Aar. Vielsen fandt Sted i Pressburg i Ungarn, hvorhen det diplomatiske Corps var flygtet for Napoleon. Men Forholdet havde varet meget længere. En Dag i 1799 kom til hende i Boligen im kleinen Kaiser- hanse in der Rauhensteingasse Georg Nicolaus Nissen, paa det Tidspunkt ugift, 38 Aar og Legationssekretær. Han ønskede at se de Værelser, hun for at forbedre sine Ind­ tægter havde averteret til Leje. Værelserne passede ham og Enken ogsaa. Nissen var et Ordensmenneske, gik altid selv paa Posthuset med sine Breve, som han fortrins­ vis skrev paa Bagsiden af andres Skriftstykker. Intet behagede ham bedre end et regelmæssigt Forhold. Konstanze trængte paa sin Side til Tryghed. Hun var træt af at give slet besøgte Koncerter og altid at appellere til Veldædigheden. Musikhistorien har givet hende et daarligt Navn, fordi hun den 6. December 1791 ikke gik med 22

Made with