KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

til sin Mands Begravelse. Men hun led af opsvulmede Ben og havde tre Gange i Baden brugt Kur for at afhjælpe Ondet. Det var desuden en meget kold Dag, det blæste, og Sneen føg. Mørket faldt paa, før Ligtoget satte sig i Bevægelse, og baade Antonio Salieri og Gottfried van Swieten, to af Mozart’s nærmeste Venner, vendte om allerede ved Stubentor. Konstanze havde Undskyldninger nok. Dertil kom, at Mozart ved sin Død ikke nær havde naaet den Berømmelse, der senere blev ham til Del. Langtfra. Han havde ikke engang naaet den, da Konstanze indlod sig i For­ holdet til Nissen. Men Berømmelsen var undervejs. Den indhentede hende med Stormskridt i Ægteskabet. Men da var det lovlig sent at tage Enkesløret paa igen. Naa heldigvis, Nissen havde intet imod at være Enkens Mand. Han syntes ligefrem at kunne lide det. Georg Nicolaus Nissen var Søn af en Købmand i Haderslev, og hans Mor var født Zoéga. (Den berømte Numismatiker og Arkæolog var hans kødelige Fætter). Ildebrand og andet Uheld berøvede Forældrene Evnen til at sørge standsmæssigt for Barnets Opdragelse, og det blev derfor to bedrestillede Morbrødre, som fik den nemme og flittige Dreng i Huset. Først Provst Vilhad Zoéga i Møgeltønder, senere Postkasserer, Justitsraad Georg Zoéga i København. Postkassereren boede mellem Store og Lille Færgestræde, dér hvor Fortunstrædet munder ud, og i en Alder af 14 Aar kom Nissen til ham, iført Provstens omsyede Bukser. Han skulde læse til Student, men samtidig - for ogsaa at gøre Nytte - være Skriverdreng paa Konto­ ret. Eksamen tog han 1778 og deponerede næste Aar ved Universitetet. Desværre mente han sig i Besiddelse af en poetisk Aare. Boghandler Chr. Gottlob Proft havde Butik paa Børsen, men boede i samme Hus somJustitsraadens, maaske tør man for­ mode, at unge Nissen har standset ham paa Trappen og bedt ham i Det almindelige danske Bibliotek optage sine digteriske Forsøg. Tidsskriftet var ingenlunde ringe, Johannes Ewald lod sine Digte trykke deri. I de følgende Aar virkede Nissen som en altfor flittig Skribent med Ballader i den skottiske Maner, Guner og Signild, Otar og Svane, Alfur og Malford . . . Svend Alfur var saa skiøn en Helt I Ynglings Rosenalder,

Som Vidar stærk og kiek i Felt, Og giev og god som Balder . . .

og den Slags Vers gjorde ham i litterære Kredse temmelig berygtet, indtil Jens Baggesen i Minerva Juli 1785 tog Livet af Balladebarden. Nissen, der kunde skære 23