KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

betale de 10, og det afgik med Vetturino’en Christoforttei. Et Spinet, som ogsaa havde tilhørt Mozart eller sagdes at have tilhørt ham, blev efterladt i Wien hos en Dr. Lichtenthal. Det er senere forsvundet. Etatsraadens fik hurtig Omgang. Nissen knyttede nye Venskabsbaand med gamle Venner, først og fremmest med Peter Tutein, der boede faa Huse længere nede ad Købmagergade - paa Hjørnet af Klårebodeme - og hvis Datter Julie, gift med Hollænderen Willem Hendrik Nolthenius, havde været Weyse’s store Kær­ lighed. Saa var der Gensynet med Hans Hansens, og dem gik det desværre ikke altfor godt. Portrætmaleren var vel endnu ikke sat i Skygge af Eckersberg, men Henriette havde en stor Børneflok, ialt 6 Poder, og Pengene var smaa. Familien flyttede senere til Kronprinsessegades tarvelige Del, og Konstanze kunde følge, hvorledes de fire Stuer blev mere og mere møbeltomme. Blandt de Danske, der i Wien havde nydt godt af Konstanze’s Gæstfrihed, kan nævnes Professor extraordinarius, Lægen Ole Hieronymus Mynster paa Frederiks Hospital, Etatsraad Fr. Ludvig Bang’s Stedsøn. Hanhavde opholdt sig i den østrigske Keiserstad 1797-99. I Københavns litterære Kredse spillede han en Rolle, kom paa Bakkehuset og var Kamma Rahbek’s »store Ole«. Og man vidste, at han havde ført Henrik Steffens sammen med den unge Oehlenschlager. Der var ogsaa Miniature­ maleren Chr. Hornemann, som i Wien havde portrætteret Beethoven. Den unge Arkitekt Peder Malling - senere Sorø Akademis og Universitetets Bygmester - søgte Nissen, inden han i 18 11 tog paa sin lange Udenlandsreise. Han bragte Breve fra Konstanze med til Karl i Milano. Allerede den første Maaned i København lykkedes det Nissens at bane sig Vej til Grevinde Charlotte Schimmelmann, født Schubart’s Salon i Palæet i Bredgade. Den aandfulde Dame var efterhaanden svagelig og modtog ikke mange, men Kon­ stanze slap ind. Grevinde Schimmelmann’s Sans for det usædvanlige - hun under­ støttede Jens Baggesen og hjalp gennem ham den store Schiller - bevirkede vel, at hun fik Lyst til at træfle Mozart’s Enke. Og Konstanze spillede efterhaanden stær­ kere paa dette Kort. Er der noget at sige til det? Hendes første Mand havde kun efterladt hende Gæld og sin Berømmelse, og Ryet var ved hans Død ikke meget værd. Men det voksede Aar for Aar, og selvfølgelig tog Konstanze de Fordele, det bød. Hun havde aldrig elsket Mozart med den store Kærlighed, selv om hun kunde have det rart med ham, og der var ømme Situationer, hvor hun gav ham wieneri- ske Kælenavne som Stanzeri, Spitzbub, Krallerballer og Spitzignas. Naar hun først i 1808 tog sig sammen til at besøge Graven paa St. Marx, var det sikkert paa Nis­ 27