KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Vintappersønnen, Greven aj Griffenfeld

KANSLEREN THEODOR LENTE havde paa Hjørnet af Helliggeiststræde (Val- kendorfsgade) en Gaard, hvori han ophængte sin betydelige Malerisamling. Ved hans Død solgte de tre Sønner Gaarden for 7000 Rigsdaler til Peder Schumacher, den senere Greve af Griffenfeld. Fornemme Traditioner heftede ved Stedet: Det havde været ejet af baade Brahe’r, Oxe’r og Bilde’r. Peder Schumacher, den meget kvindekære, maatte - før han kunde gifte sig - holde Opgør med sine talrige Elskerinder. Mest Besvær voldte Mette Trolle ham med sin Skinsyge. Gen­ nem sin Halvbroder Corfitz Trolle kom hun i Slutningen af 1660’erne i Forbindelse med Peder Schumacher, og da den lidenskabelige Dame hørte om hans nær fore- staaende Ægteskab med Cathrine Nansen, Borgmesterens Sønnedatter, rejste hun et Uvejr. Peder Schumacher skaffede sig af med hende ved at sende hendes Mand, Jørgen Reedtz til Vedø, som Gesandt til Spanien. Hun blev herover endnu mere ra­ sende, men maatte følge Manden. I Madrid gik Mette Trolle over til den katolske Tro. A f hendes femten Børn gik syv i Kloster eller blev Domherrer i Nederlandene. La spirituelle diablesse kaldte Ulrik Frederik Gyldenløve den ubeherskede Mette Trolle. Selv var han Peder Schumacher’s Hjerteven. Forholdet mellem de to havde Karakter af en »Forelskelse«. Gyldenløve kaldte Schumacher for Sokrates og Schu­ macher Gyldenløve for Alkibiades. I deres Korrespondance kælede de for hinanden med Smiger. Gyldenløve’s Ægteskab med den jydske Adelsdame Marie Grubbe var lige bleven opløst, væsentlig ved Schumacher’s Mellemkomst. Hun flakkede nu om i Tyskland, bortødslende sin Medgift, som hun havde faaet tilbagebetalt. I Oktober 1670 flyttede Peder Schumacher ind i den Lente’ske Adelsgaard. Her stod den 2. November hans Bryllup med Cathrine Nansen. Hun var nylig fyldt 31

Made with