KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

14 Aar og bragte ham 60.000 Rigsdaler i Medgift. Den kongelige Bastard, Chri­ stian V ’s Halvbroder, Ulrik Frederik Gyldenløve, kørte selv som Kusk den gyldne Karosse, forspændt med 6 Heste, der bragte Barnebruden fra Fædrenehjemmet til Nicolaj Kirke, hvor Vielsen fandt Sted. Halvandet Aar senere døde Cathrine Nan- sen. Hun havde skænket sin Gemal en Datter, som fire Maaneder gammel tro- lovedes med en Søn af Greve Mogens Frijs. Endnu ved Ægteskabets Indgaaelse havde Peder Schumacher været saa klog at tage en borgerlig Kone. Thi lige Børn lege bedst! Nu rykkede Adelens Damer efter Tur op i Himmelsengen som Elsker­ inder, og erotiske Udskejelser sled paa den af Arbejde stærkt overbebyrdede Stats­ mand. Rhinskvinhandlerens og Vinstueejerens Søn fra Løvstræde lige om Hjørnet var født med et Guldæble i sin Haand. Han var ikke tilfreds med Stillingen som Rigets første Borger. I Mai 1671 udnævntes han til Geheimeraad og Excellence og i Juli samme Aar - efter forskellige Godstransaktioner - til Greve af Griffenfeld, samtidig med at hans fædrene Vaaben smykkedes med Hjelm, Krone og GrifF. Moderen, Marie Motzfeld, viljestærk, handlekraftig og begavet, styrede nu Huset for ham paa Købmagergade, og det var næppe efter hendes Sind, at det blev ført med Glans som et Hof. Aften efter Aften holdtes straalende Selskaber. Folk, som kom forbi, hørte sød Musik og saa Lysekronerne brænde. Hver Dag Kl. 1 1 - for­ tæller Gyldenløve’s Lakaj, Matthias Skaanlund - havde Greven af Griffenfeld saa stor Opvartning, at der udenfor Palæet var snart lige saa mange Karosser som udenfor Kongens Slot Kl. 12. Hans Liberi var blaat, med hvidt, rødt og sort. Sølv- og Guldsnore gik paa Slangevis. Naar han kørte til Slottet, løb Lakajer foran Vognen med Sølvkaarder i Hænderne. Peder Griffenfeld bar ikke Allongeparyk, men sit eget lange Haar. Han virkede stærkt paa Kvinder, og da han var et godt Parti, havde alle Hoffets Gifteknive travlt. Som anden Hustru fik han Tilbud om en Hertuginde af Augustenborg, og Enkedronning Sofie Amalie stod bagved Pla­ nen. Men hans Sanser var optændt af en anden, endnu fornemmere Dame, Prin­ sessen af Tarent, en Slægtning af Dronning Charlotte Amalie og paa Besøg ved Hoffet. Han lod haanligt Hertuginden af Augustenborg sidde i Korsør uden at afhente hende, og fornærmet vendte hun om. Matthias Skaanlund skriver: Gud regere dem, som saaledes ophøjes, at de tænke paa Gud og skikke sig efter Tiden. (Denne var enVintappersøn). Hvo, som staar, se, han ej falder. Peder Griffenfeld faldt, og han faldt haardt. Christian V vilde ligesom Ludvig XIV være sin egen Førsteminister. I August 1675 skrev han i det berømte Advar- 32