KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

sclsbrev til Rigskansleren, at denne ikke maatte drage al Magten til sig og ville gøre alt, saa Kongen i Virkeligheden kun beholdt Navnet! Den n . Marts 1676 forlod Peder Griffenfeld sin Gaard og kørte fra Købmagergade til Slottet. Borgerne anede intet om, at det var sidste Gang, de saa det pompøse Optog. I Løngangen mødte han General Frederik Arensdorff, Chef for Livgarden til Hest, med en armeret Vagt: - Hvorhen saa tidlig, Hr. Greve? - Til Kongen. - Nu ikke mer, I skal følge mig. Han førte Greven af Griffenfeld op i Biblioteket og tog Kaarden fra ham. Endnu anede Griffenfeld ikke, hvor alvorlig Situationen var. I Biblioteket blev Rigskansleren bevogtet af den fromme og lærde Erik Rosenkrantz. Da Mørket sænkede sig, førtes han af Arensdorff gennem Proviantgaarden til en af Soldater Soldaterne roede ham ud til Kastellet, hvor han blev indespærret i Stjernestok­ ken. Imens fandt en Undersøgelse Sted i Palæet paa Købmagergade. Her laa paa Arbejdsbordet mange Breve, uaabnede - den overtrætte Statsmand havde simpelt­ hen ikke haft Tid til at beskæftige sig med dem - Skrivekalenderen med nedsæt­ tende Bemærkninger i Chifferskrift og hebræiske Bogstaver om Kongen og, værst af alt, Udkastet til det kongelige Testamente opsat i Lejren ved Wismar. Griffen- feld havde erklæret at have tilintetgjort dette Dokument, som var det hemmelig­ ste af alt hemmeligt. Den 26. Mai dømtes han for Høj- og Landsforræderi, Modtagelse af Bestikkel­ ser, Salg af Embeder og Aabenbarelse af Kongens Hemmeligheder fra Ære, Liv og Gods. Paa selve Retterstedet, hvor han indfandt sig, iført en lang Kasseking, og saa sin Kiste opstillet ved Siden af Blokken, betrukket med sort Klæde og foret med hvidt Kattun, modtog han den 6. Juni vedTilraab af Generalløjtnant Hans Schack: - Pardon i Kongens Navn! Men Glæden forvandlede sig til Sorg, da han blev klar over at skulle tilbringe Resten af Livet i Fæstningen Munkholms Taarn uden for Trondhjem. A f hans Elskerinder ramte man Magdalena Sibylle Gersdorff haardest: Hun maatte ikke oftere vise sig i Hovedstaden, og det var et svært Slag for denne Verdensdame. Hun døde paa Frederiksberg, hvorfra hun i hvert Fald kunde øjne Slottets guld­ kronede Spir. 33 fyldt Baad. Da han steg ned i den, sagde han: - Herregud, hvad skal jeg i dette Selskab?