KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Efter Griffenfeld’s Fald blev General Frederik ArensdorfF Ejer af Gaarden paa Købmagergade. Ham efterfulgte Justitsraad Hans Nansen, Farbroder til Rigskans­ lerens Barnekone. Fra 1714 var Stadshauptmand og Præsident Johannes Meller (oprindelig Brygger paa Christianshavn) Herre i Huset. Og omkring 1728 hilser vi paa Oversecretair Christian Møinichen. I Oktober samme Aar brændte Bygnin­ gen. Da Ruinerne var ryddede, begyndte en af de fremmede Murermestre, der strømmede til Byen, da det blev tilladt udenlandske Haandværkere at tage Arbejde uden Laugstvang, Philip de Lange, vistnok fra Egnen omkring Strassbourg, at op­ føre det Hus, som endnu denDag i Dag pynter paaKøbmagergade, og det var hans første større Arbejde i København. Han fuldendte det 1732. Da stod Huset, saaledes som vi alle kender det: I ren hollandsk Barokstil. Men endnu før Philip de Lange var bleven færdig med det Møinichen’ske Palæ, var Ejeren faldet i Unaade og gaaet ned i en Forsænkning. Palæet blev overtaget af Greve Christian Frijs til Frijsenborg, som to Aar senere afhændede det til Overkammerherre von Piessen. 1734 erhver­ vede Christian VI Gaarden og lod den indrette til midlertidig Bohg for Overhof- marskallen, mens Christiansborg var under Opførelse. I Folkemunde hed Palæet nu Marskalsgaarden. 1767 forærede Christian VII det til Geheimeraad, Overpræ­ sident Volrad August v. d. Liihe, der havde beklædt store Stillinger ved Hoffet under tre Konger og været Overdirektør for den danske Skueplads. I hans Tid var det nu oftere italienske Intermezzi end Holberg, der fyldte Scenen. Efter v. d. Llihe’s Død købte Staten den 8. Februar 1779 Palæet for 24.000 Rigsdaler og lod det ind­ rette til Postgaard, hvortil det var særlig egnet paa Grund af de udmærkede Stalde og Vognporte. Harsdorff ledede Ombygningen, og det kunde allerede tages i Brug af Københavns Borgere den 31. Marts 1780. Siden da har vi alle haft Ærinde i det kønne Hus.