KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Auktionvar berammet til 28. November førstkommende omEftermiddagen mellem 1 og 3 Slet. Hvorfor vilde de pludselig sælge ? Ingen aner det idag. Skødet blev un­ derskrevet i Januar. Naar Berlingeme solgte, kan det i hvert Fald ikke have været, fordi de trængte til Penge. Faderen efterlod dem 26,000 Rigsdaler, og det var den­ gang nok til at købe en gældfri Herregaard for. Det kan heller ikke have været for at gøre en god Forretning: Købesummen var 2600 Rigsdaler, akkurat 50 Rigsdaler mere end Faderen i sin Tid havde givet for Huset. Og deraf blev endda de 1800 Rigsdaler staaende. Det hele er meget mystisk. Saa meget desto mere, som man endnu ikke havde noget Sted at flytte hen. De to Brødre saa sig aabenbart godt om, for den nye Ejendom blev først købt den 13. April 1758. Ejeren var Kommerceraad og Handelsmand Peter Boertman, og han fik 4550 Rigsdaler for den. Den røde Gaard laa som sagt paa Hjørnet af Købmagergade og Klareboderne. Det var et Hus i tre Etager og med fem grundmurede Fag til hver af Gaderne. Op­ rindelig havde Gaarden tilhørt Peder Oxe, og den blev i mange Aar benyttet af Ejerne paa Gisselfeld som deres Residens i Hovedstaden. Men det var selvfølgelig før Branden og et helt andet Hus. Dengang har vel nok Munkestenenes Farve givet Gaarden Navn. Haven med syv Lejeboder strakte sig langs det meste af Syd­ siden i Klareboderne. Her stod et Lysthus, og det brasede sammen en Nat, uden at nogen kunde give en naturlig Grund. I København gik der vilde Rygter om, at den Onde havde været paa Spil. Der stod Glans omkring Hjørnet af Købmagergade, naar Peder Oxe opholdt sig i Byen. Fra det nære Gisselfeld kunde han forsyne sin Husholdning, saaledes at hans Kokke aldrig var afhængige af Københavns magre Butikker. Gæster strøm­ mede til hans Bord, thi ingen vilde være Uvenner med den mægtige Rigshofmester. Selv om man nok saa meget hadede og frygtede ham. Fiskeretten hos Peder Oxe var gerne hentet fra de berømte Karpedamme, Fasaner blev stegt og derefter igen iført deres pragtfulde Fjederhamme, sjældne og udsøgte Pærer dannede Pyramider i Sølvskaalene. Ja, Rigshofmesteren var saa fremskreden, at han lod servere Østers og selv gerne spiste dem. Kaj Lykke var Peder Oxe’s Søsterdatters Sønnesøn, og han arvede Gaarden paa Købmagergade. Den smukke Oberst ved Kongens Livregiment til Hest, om hvem Kvinderne nynnede Enhver Skønjomfru hun ønsker sig, Gud give Kaj Lykke vilde have mig . . .

36