KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Hr. Cardinal var kendt af alle Københavnere. Han drev i Pilestræde en godt for­ synet Vinhandel og desuden - næppe slet saa aabenlyst - en meget besøgt Spillebule. I 1772 flyttede den alsidige og fine Videnskabsmand Peter Chr. Abildgaard ind paa Hjørnet af Købmagergade og Klareboderne. Han var Broder til Maleren Nico­ laj Abildgaard, der netop samme Aar tiltraadte sin store Italiensreise. Peter Chr. Abildgaard blev afJ. H. Bernstorff udvalgt til i 1762 at reise til Lyon for der at stu­ dere Dyrlægernes Kunst med Henblik paa den i Danmark grasserende Kvægpest. Han blev Grundlæggeren af den danske Veterinærskole. Paa hans Gravsten med de Ephesiers Artemis paa Assistens Kirkegaard staar: Som Videnskabsmand var han kjendt og hædred i Europa for Lærdom og udbredte Kundskaber, som Embeds­ mand agted for utrættelig og gavnrig Virksomhed, somBorger og Menneske elsked for vennesalig Fromhed, usvigelig Trofasthed og ædel Beskedenhed. Derfor væde Venskabs Taarer hans Aske, derfor sørger Dannemarks Muse ved sin elskte Søns Grav! Chr. Colbjørnsen forfattede denne skønne Indskrift. Fra 1815 til 18 boede i Huset Urban Jiirgensen, sikkert Danmarks mest frem­ ragende Urmager. Han var Broder til Jørgen Jiirgensen, som den 25. Juni 1809 op­ kastede sig til Konge over Island og blev en af Europas mest berygtede Eventyrere. Urban Jiirgensen, et i høj Grad fortjent Medlem af det berømte Urmagerdynasti, var Specialist i at lave Kronometre, men hans Samvittighedsfuldhed gik saa vidt, at han i Løbet af en Snes Aar kun solgte ialt 50. Netop det Aar, han flyttede ind paa Købmagergade, modtog han den for en Haandværker usædvanlige Ære at blive udnævnt til Medlem af Videnskabernes Selskab. Broderens Skæbne hvilede som en Skygge over Familien. Jørgen befandt sig i 1815 - efter at have tilbragt nogen Tid i et londonsk Gældsfængsel - paa Reise som engelsk Spion gennem Frankrig og Tyskland. Han døde senere i Tasmanien. Urban og JørgenJiirgensen’sModer, Hof­ urmagerens Enke, født Anne Leth-Bruun, hørte til dem, der tidligst opmuntrede den unge H. C. Andersen. Han skriver i Levnedsbogen om den gamle, fortræffelige Kone: Hendes Alvor og Opmuntring styrkede mig i, at jeg var noget mere end Mængden; dette og min Nød bragte mig til at skrive et Sørgespil »Alfsol« efter Suhm’s Fortælling af samme Navn; maaske antages det, tænktejeg. I alle Tilfælde haabede jeg at sælge det til en Bogtrykker og da faa lidt for det. Jeg skrev da Styk­ ket og benyttede nogle Replikker af »Skovcapellet« og »Røverne i Vissenberg« der­ til. Den gamle Madam Jiirgensen greb min Haand, da hun hørte det, og sagde: »Jeg lever ikke 10 Aar til, men husk da mine Ord, da vil Verden see anderledes paa Dem end nu!« 41