KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Københavnere af den lidt ældre Skole vil ikke fra Hjørnet af Købmagergade og Klarebodeme have glemt Carl Fr. Larsen’s Bog- og Papirhandel. Den havde op­ rindelig hjemme paa den anden Side af Klareboderne, men da dette Hus i 1895 blev nedrevet for at give Plads for Messens store moderne, men ikke nær saa kønne Ejendom, flyttede Carl Larsen over i Nr. 40. Her har vi staaet, vi teaterglade Børn, med Næserne flade mod Ruderne og betragtet Dukketeaterdekorationerne, som hang paa Snor i Vinduet. Vi har i vore smaa Hænder knuget Karakterpengene: Vilde de nu ogsaa strække til til Sneskoven fra Gøngehøvdingen eller Extraklubbens prunkende Sal fra Jorden rundt i 80 Dage eller Skibsdækket paa den fornemme Pas- sagerbaad fra Reisen til Kina. Blandt Børnene var hyppigt en lang, mager Dreng med et kraftigt Underbid i sit forslagne Ansigt, Holger Gabrielsen. Han skrev i det første Kapitel af sine Erindringer , udgivet privat 1933: Mit første Teater fik jeg paa min otte Aars Fødselsdag. Jeg havde ønsket mig det saa heftigt og inderligt, at der ikke var nogen Udvej for min stakkels Far, men da en saadan Anskaffelse dengang var en meget bekostelig Historie, blev der truffet en Overenskomst med en gammel svensk Snedker - Sjøstrand - som havdeVærksted i vor Baggaard. Han skulde tømre Herligheden sammen, og jeg selv levere Udkastet. Time efter Time stod jeg foran Carl Larsen’s Butik paa Købmagergade og stu­ derede de udstillede Dukketeatre, ridsede og kradsede ned og styrtede derpaa gen­ nem Kronprinsensgade hjem til Sjøstrand med deværdifulde Oplysninger. Sjøstrand begreb ikke et Muk deraf, han var Snedker og halt og dermed basta, desuden havde han aldrig været i et rigtigt Teater; det eneste, han vidste, var, at der skulde være et Hul i Gulvet, »hvorifrån Javlan kunde hoppa ut«, det var derfor en højst ejen­ dommelig Konstruktion, der kom ud af det Samarbejde, men hvad gjorde det, bare Dekorationerne passede, og det gjorde de. Dekorationerne var for mig det væsentligste. Dukkerne, de flade Papdukker, som blev ført ind fra Siden paa en Stang, interesserede mig mindre - næ, Dekora­ tionerne! Jeg elskede at klippe ud og klistre og arrangere Tableauer og var lykkelig, hver Gang jeg havde samlet de fornødne Ører sammen og kunde løbe hen hos Carl Larsen og købe et »Ark«. Bag Disken stod undertiden om Eftermiddagen en Dreng, et Par Aar ældre end jeg. Det var Boghandlerens Søn Thorvald. Ham vilde jeg altid helst handle med, for han holdt mindst lige saa meget af at vise frem, som jeg af at se paa. Vi kunde staa i timevis og »lege« med Prøvebøgerne, indtil endelig gamle Far Larsen syntes, Ekspeditionen gik noget langsomt og stak Hovedet ud gennem Portieren til Bagværelset. 42

Made with