KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Ruslands Gesandt spillede i København en stor Rolle, og den smukke og elskværdige baltiske Baron var afholdt i alle Kredse. Han kom ofte sammen med Danskere. Bolle Luxdorph omtaler i sine Dagbøger, at Baronen var til Stede paa Helliggeists Taarn den i. April 1764 for at iagttage en Solformørkelse. »Det blev ikke sønderlig mørkt«, men Termometret faldt dog fra 17 til 7 Grader. I Selskabet befandt sig foruden v. Korff og Luxdorph Conseillets Medlemmer, Rigsgreve Waldemar Schmettau, »en af vore stærke Aander«, og Overkrigssekretær for Søetaten Frederik Rosenkrantz. Naar Johan Albrecht v. Korff endnu 200 Aar efter beskæftiger os, er det paa Grund af den Rolle, han spillede i vor Teaterhistorie som Caroline Amalie Thielo’s Elsker, og de særlige Omstændigheder, der knytter sig til den unge talentfulde Skuespillerindes Død. Hr. v. Korff lærte jomfru Thielo at kende 1752, og Forhol­ det blev hurtig varmt. Han lejede til hende en stor Lejlighed over Øltapper Søren Wissing’s Kælder paa Hjørnet af Frederiksberggade og Mikkelbryggersgade - der var 13 Vinduer ud mod Frederiksberggade - og møblerede den fyrsteligt. Hér le­ vede hun adskilligt flottere, end andre danske Aktricer var vant til, og gav temme­ lig vilde Selskaber for Kammeraterne fra Teatret. Disse - med Christopher Pauli Rose i Spidsen - forargedes, men dog ikke mere, end at de spiste Krebseposteierne og drak Champagnen. Ofte holdt den russiske Gesandts Vogn efter Teatertid uden for Komediehusets Port for at føre Skuespillerinden til smaa Souper’er i Køkken­ leverandørens Gaard paa Købmagergade. Hr. v. Korff var virkelig forelsket. Blandt hans Frimurervenner var Tidens fornemste Portrætkunstner, Svenskeren Karl Gustav Pilo. Han malede baade Gesandten og Jomfru Thielo. Desværre er det sidst­ nævnte Billede forsvundet, men en svag Afglans lever i Johan Martin Preisler’s Stik. Ogsaa andre Malere fik Lov til at forevige den dejlige Aktrice. Folk, som kom »paa Salen« i Palæet i Købmagergade fortalte om Bibliotekets Udstyr . . . der var op­ stillet smaa Borde for de studerende, og over hvert enkelt hang et Portræt afJom­ fru Thielo. Det var slet ikke let at fastholde Opmærksomheden ved Bøgerne: Man maatte ustandselig kikke paa hendes Skønhed og Ynde. Hvad der egentlig skete mellem Hr. v. Korff og den danske Aktrice, vil aldrig blive opklaret. Hun holdt sig næppe alene til ham, og det kan have optændt hans Vrede. En tysk Forfatter, der opholdt sig i København paa samme Tid, A. F. Biis- ching, skriver om den baltiske Baron, at han wegen seiner starhen Neigung zur Wol- lust mit den Maitressen oft abwechselte. Han kan altsaa ogsaa være bleven ked afJom­ fru Thielo’s Favntag. I hvert Fald synes det, som om han i Slutningen afJanuar 1754 45

Made with