KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Læderstrædie Nr. 13. Her var nemlig en Sal med hvælvet Gipsloft, som Jøderne hidtil havde benyttet til Synagoge, og den kunde 13 erg bruge: Jøderne maatte flytte hen i Nr. 19 .med deres Toraruller. Berg’s Hus var egentlig kun en Bindingsværks Bagbygning - Forhuset laa ud mod Gammel Strand og blev beboet af Hofprædi­ kanten Erik Pontoppidan - Baghuset havde tre Etager, og øverst laa Teatret med Galleri og Loger i et Rum, der var 20 Alen langt, 12 Alen bredt og 10 Alen højt. Megen. Plads har der ikke været til at agere paa, naar der ogsaa skulde være Til­ skuere. Nedenunder var .flere Selskabsværeiser med Spilleborde. Hos Berg kom et mildest talt blandet Publikum, her samledes Hovedstadens løse Fugle, men nu og da forvildede sig ogsaa pæneMennesker herind. I November 1745 hørteBolle Luxdorph Mademoisefle Berg spille paa Clavecin, og i 1769 var han og hans Kone med begge B'arthoilineme »til Bergs og hørte Mr. Rossignol efterligne adskillige Fugles Sang«. Ttiielo’s Forestillinger i Berg’s Hus ophørte den 15. December. I de mellemlig­ gende Maaneder havde han med et Selskab af »skikkelige studerende« (bl. disse Loodemaim) opført 13 af Holberg’s Komedier, deraf 3 for første Gang. Publikum foretrak MascaraHe, og denne Komedie passede vidunderligt til Husets Duft af Kisselinker og Ane Hattemagers Bataflion. Men nogen større Udfoldelse af Kom- pazseri gav Scenen jo ingen Mulighed for. Jomfru Thielo stod paa Scenen den Aften, da Komediehuset paa Kongens Ny­ torv aaboede. Hun blev hurtig Publikums erklærede Favorit. La Beaumelle, der ikke var nogen Beundrer af dansk Teater, skrev, at selv i Frankrig vilde hun blive anset for en Lækkerbisken. Hos Holberg spillede hun Lucilie i Melampe og Leono­ ra’erne. Men Baronen, omend han maatte anerkende Talentet, forargedes saare over hendes Privatliv, og det gav for saa vidt rig Anledning til Indignation, kun manglede den gamle paaholdende Pebersvend nok nogen Forstaaelse af de Kaar, hvorunder en Aktrice dengang levede. Jomfru Thielo modtog Komediehusets højeste Gage, 6 Rigsdaler om Ugen. Det var hverken til at leve eller dø af, hvis man skulde være ordentlig klædt. Skuespillerinderne plejede da ogsaa at snyde sig til at gaa ud i Teatrets Kostumer. Jomfru Thielo fik hurtig Forbindelser, selv om de ikke alle betalte kontant. Søkadet Peter Schiønning fortæller, hvorledes hun en Aften efter Teatertid tiltalte ham paa Gaden og tog ham med hjem. Naa, han kom nu ikke med op. Hendes Papa befandt sig nemlig i Lejligheden. Men hun forærede ham en Blomst. I 1753 oversatte Jomfru Thielo Saint-Foix’s lille Komedie Deucalion og Pyrrha (skrevet af Kærlighed til en Skuespillerinde) og tilegnede det trykte Værk i meget 48