KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

maet Brødrene Tutcin, ikke at forveksle med Friedrich Johann Tutcin, som man i Salonerne kaldte Den lille Marquis, og som ogsaa en kort Tid boede paa Købmager- gade - nemlig paa den anden Side i Nr. 13 - men som 1801 var flyttet til det state­ lige Hjørnchus Vimmelskaftet Nr. 47. Peter Tutcin var Brodersøn af Marquisens Fader, den Peter, der indvandrede som ungt Menneske fra Mannheim og giftede sig med Pauline Marie Rath, Enke efter en Strømpevæver. Han tog 1756 baade Enken og Fabrikken. Selv holdt den yngre Peter Bryllup med sin Kusine Pauline Lucia, og deres tredie Barn var Julie Tutein, i hvem Weyse var forelsket, hvad Pigebarnets Fader meget skulde have sig frabedt: Man lyttede gerne til Weyse’s Kompositio­ ner, men have Manden til Svigersøn . . . nej Tak! Det Tutein’ske Hjem, om Vinte­ ren paa Købmagergade, om Sommeren et Landsted lige over for Sorgenfri Slots­ park, var et af Hovedstadens selskabeligste. Musikmennesker foretrak maaske at komme hos Den lilleMarquis, hvor Weyse vedblev at være en velset Gæst, men hos Peter kunde man ofte træffeMozart’sEnke og høre hende synge Arier af Bortførelsen fra Scraillet med en ubehagelig skarp Stemme. Operaen var, forsømte hun aldrig at fortælle, Mozart’s Kærlighedserklæring til hende, komponeret i Forlovelsestiden. Kontorchef Kornerup skriver i sine Memoirer om Tutein’erne, at de vakte Opmærksomhed ved den aristokratiske Købmandsstolthed, der udstraalede fra dem. Deres Køretøjer var kendt i hele Byen, Hestene pyntede med røde Silkesløjfer. Men Peter Tutein var dog næppe særlig rig og hans Bo vistnok næsten fallit. Henriette Lund, som døde 1909 i sit 80. Aar, har skrevet et Bind Erindringer fra Hjemmet, hvori hun giver en Skildring af Den Tutcin’ske Gaard. Hendes Farbro­ der, Grosserer, Stænderdeputeret, Borgerrepræsentant Christian Lund (gift med hendes Moster) købte Gaarden af Peter Tutein’s Bo og boede der i mange, mange Aar lige til sin Død 1875. A f de store Sale, som hos Tutein’erne optog det meste af Beletagen, fik en enkelt Lov til at blive staaende uforandret. Her samledes omkring et langt Bord med en fra Midten udgaaende Anneksarm de forskellige Grene af Familierne Lund og Kierkegaard. Henriette Lund’s Morbrodre var Peter Christian og Søren Kierkegaard. Indenfor den mægtige Spisestue, kun anvendelig til Fester, var et mindre Værelse, den saakaldte blaa Stue, og indenfor den igen laa Schwei­ zerkabinettet med Alpepanoramaer og drømmende Bjergsøer, malede af Professor Christian August Lorentzen, og disse Landskabsbilleder var uendelig dctaillerede. Fra Schweizerkabincttet gik man ind i Familiens daglige Spisestue. I Sofaen i det temmelig dybe Schweizerkabinet sad under Familiesammenkom- steme Tante Jens Lund, Enke efter den saakaldte »blaa« Lund, Moder til tolv Børn, 52