KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Johan Herman Wessel og Vintappersvenden

I KÆLDEREN PAA HJØRNET af Løvstræde og Store Købmagergade laa allerede længe før Branden i 1728 en Vinstue, som bar Navnet: Capo de Bonne Espérance. Holberg passerede daglig forbi den, naar han med sirlig afmaalte Skridt begav sig fra Sukkerbagerens Hus gennem det latinske Kvarter til Universitetet. Og da han skrev Den Vægelsindede, lod han i Komediens første Udgave Apicius, Ædedolken, der vil hen og prøve en ny Rhinskvin, sige til Lucretia : Der er et Viinhuus paa Kiøbmager Gaden lige overfor Capo de Bonne Espe­ rande, som heeder de 3 Rømere, hvilket jeg og Mon frère Henning kalder Die Ro­ mer am Dritten, Hahaha. Replikken blev strøget i Holberg’s senere Omarbejdelse af Komedien. Den var kun beregnet paa Publikum i Grønnegadeteatret, der ønskede at se Forestillinger af lokalpræget og revuagtigt Tilsnit, og har sikket faaet det til at juble, naar den blev sagt af Johannes Nicolai Ulsøe i hans Sammenspil med Madame Maren Lerche, født Haggendal. I hvert Fald efter Branden sad indmuret over Kælderhalsen et udhugget Sand­ stensrelief med en Bacchus, der i den ene Haand svingede et Bæger og i den anden holdt et Skjold med en Fæstning og en Indskrift i gyldne Bogstaver: Capo de Bonne Espérance. Og under Vinens Gud dukkede i 1770’erne ofte en Person ned, skødesløst klædt paa, uden Paryk og uden Pudder, med det lyse bølgede Haar til­ bagestrøget, en høj Pande og brune levende Øjne under kraftige sammengroede Bryn. Alle i Gaden kendte ham, alle nikkede, det var Johan Herman Wessel, den norske Digter, som gjorde saa amusante Vers. Han kom fra sit beskedne Logi henne paa Ulfeldtsplads (Graabrødrctorv) i Nr. 3 hos Hofplattenslagcrenken Anna Marie 56