KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

H. C. Andersen’s Forlægger

EN MAND PAA 23 AAR ved Navn Gutkind Hirschel indvandrede 1801 til Kø­ benhavn med Pas fra Lübeck. Han forandrede hurtig dette til Gerhard Bonnier og nedsatte sig som Sproglærer. 1805 løste han Borgerbrev som Boghandler, og hans Sortimentshandel blev en af de førende. De økonomiske Midler stod dog ikke i rimeligt Forhold til hans Foretagsomhed. 1821 gav han op. Sønnerne drog til Sverige, hvor Albert Bonnier grundlagde det store Forlag. Hos Gerhard Bonnier arbejdede i 15 Aar Carl Andreas Reitzel, Søn af en fattig Handskemager. Den 1. Mai 1819 gjorde han sig selvstændig og aabnede Butik paa Købmagergade i Nr. 61. To Aar senere flyttede han hen i Nr. 1, og efter at have skiftet til andre Gader i de følgende tre Aar vendte han 1825 tilbage til Købmager­ gade, hvor han forblev til 1853. Det første Par Aar i Nr. 26, derefter i Nr. 44, Vaisenhusets Ejendom. Hans Forlagskontor paa dette Sted antog efterhaanden Ka­ rakteren af en litterær Klub. Hos Reitzel mødtes Guldalderens danske Digtere. Boghandleren selv eller hans højtbetroede Førstemand, L. R. Møller, vidste, hvad de mente om hinanden og tav taktfuldt stille med det. De kendte ogsaa alle Dig­ ternes økonomiske Bekymringer og lettede dem, naar Udvej fandtes. Thi de fleste fik jo deres Bøger ud hos C. A. Reitzel. Thomasine Gyllembourg kom ganske vist ikke selv med sine Hverdagshistorier - paa hendes Vegne forhandlede Sønnen Johan Ludvig Heiberg - men ellers kunde man paa Reitzel’s Trappe møde baade Hertz og Christian Winther, Ingemann og Hauch, Blicher og Grundtvig, H. P. Holst og SørenKierkegaard. Kun ikke Adam Oehlenschläger. Han var sin egen Forlægger. Ofte kom den unge Auskultant i Finansdeputationen, Edvard Collin, for at for­ handle paa H. C. Andersen’s Vegne. Fra 1829 ordnede han med sit praktiske Greb

Made with