KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Post- og Gæstgivergaard. Den store Sal, hvori Gesandtens Gæster havde danset Menuet, forbeholdt Lauget sig til sine Moder, men i de andre Værelser stod Him­ melsenge parat, saa de fremmede kunde kaste sig i Dynerne, naar de ankom mør­ bankede af Vognenes Skumpien hen over de fyenske og sjællandske Veje. I Kæl­ derstuen med dens sure Lugt af Rhinskvinsfade drejede Kokke Pattegrise og Høns paa Spiddene. Her kunde man ovenpaa Storebælts Søsygerædsler putte kraftig dansk Kost i sin tømte Mave. Postgaarden skulde holde fra 12 til 16 Par Heste og dertil Karosser, Phaetons, Chaiser og Postvogne. Paa Bukken af de sidstnævnte tronede unge Karle i Post- mondur og Kabuds med Skilt og Horn. De blæste baade ved Ankomst og Afreise, og det gav Liv i Gaden. I Tilsigelseskontoret (i Stueetagen) bestilte man Befordring, og paa Gaardspladsen laa Værksteder for Hjulmand, Remmcsnider, Grovsmed og Sadelmager. Vognmændene var ikke altfor begejstrede for deres Hus. Lauget var ikke rigt, derfor bestemte en kongelig Resolution af 1773, at det skulde være fri for Postgaar­ den og den paa samme hæftende Gæld imod at overdrage Ejendommen til General- postamtet. Etagerne blev nu lejet ud til private. Saalcdes var Situationen, da i 1775 Franz Heinrich Mtiller flyttede ind med Porcelænsfabrikken. Og denne blev paa Købmagergade i over hundrede Aar. Müller’s første Arbejdere var Soldater. Senere indforskrev han fem Arbejdere fra Meissen. Personlig opsøgte han Anton Carl Luplau ved den hertugelige Manu­ faktur i Fürstenberg og engagerede ham fra 1776 som Modelmester og Figurist. Efter nogen Tids Forløb var de ikke saa gode Venner. Müller var en meget vanske­ lig Mand at samarbejde med, krakilsk og lunefuld, uhyre selvfølende, samtidig mistænksom, og om Luplau’s Figurer udtalte han, at de var saa klodsede, at Folk ikke vilde have dem. Det var meget uretfærdigt, thi Busten af Juliane Marie paa Rosenborg betragtes idag som et Mesterstykke, og man kender ogsaa en Cupido som Kommandør, en Bacchus paa Klippe og en Europa med Tyren, som gør sin Ophavsmand Ære. Luplau’s Broder dekorerede Pibehoveder og Tobaksdaaser. A f andre Kunstnere i Fabrikkens første Dage kan nævnes Hans Christoffer Ondrup, som signerede sine Urtepotter og Kaffekopper efter at have malet Hyrdescener og Landskaber paa dem, Hamburgeren Peter Heinrich Benjamin Lehmann, der blev indkaldt fra Berlin, og af hvem vi kender en Pragtvase med Portræt af Ove Høegh- Guldberg malet i Grisaille - den staar paa Frederiksborg - og Frederik Christian Camrath, som forsynede Frokoststel med yndefulde Genier. 64