KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Her laa den egendige Fabrik, fordelt i mange Bygninger: Brænderiet, overstrøget med en trist og billig graasort Farve og med en sukkertopformet Skorsten. Det var efterhaanden saa forfaldent, at Loftet maatte afstives, for at ikke Drejerne skulde falde igennem. Selve Ovnen havde to Alen tykke Mure, omspændt af Jernbaand. Kvartsmøllen med Hestegang og Stamperi forneden og snurrende Kværne for­ oven. De to gamle Hopper, der i evig Kredsgang trak Spillet, havde sorte Læder­ masker for Øjnene. Guldpolererstuen, hvor man med Agat eller Blodsten kaldte den gyldne Glans frem af mat ulmende Bronze og fik den til at lyse festligt. Emaille- brænderict med de smaa »MuHer«, Ovne, der kun tog imod fint dekorerede Vaser og Spisestel. Administratorens eget Laboratorium med Mindelser om en Alkymists Værksted, hvor han tilberedte Farverne, Bleu Royal og Purpur, mens Jørgen, der havde været Laboratorieassistent hos H. C. Ørsted, huserede med sin Fjervinge. Paa Væggen hang to sorte Lædermasker med kuglerunde Glasøjne, som skulde sikre Laboranten mod at faa halvstørknet Ætskali i Synet. I Kælderen laa Kvarts, Feldspat, Marieglas, Kridt, Flintknolde og Glimmer, hele Bornholms Mineralogi. Paa Drejersalen kunde alle jodle, og her gik det ustandseligt med Døgnets sidste Melodier, ved hvert Vindue sad en Drejer, altid iført Bluse, Bukser og Tøfler, og fløjtede eller sang. Fredag var Brandaften. Kl. 7 kom Administratoren fulgt af sin lille Søn Vilhelm ned til den store Ovn. - Er alt i Orden; - Oferordentlig! sagde Dinger, der var af Kulsvieræt fra Schwarzwald. Og saa tændte han. En flammende Spaan gav Signal til de andre Fyrhuller, og et Øjeblik efter knitrede og bragede Ilden, mens Gnister sværmede ud af de fire Røghuller i Skorstenen højt over Taget. Bygningerne var i Forfald, og der var ikke Penge til at istandsætte dem. Allige­ vel raadede Idyl indenfor Den gamle Fabriks Mure. I den forreste Gaard løvedes en Lind, og her førte »Springet« Vand ind fra Emdrup Sø. Aurikler og Lilliekon- valler duftede i Forvalter Jeppe Petersen’s Have-og det er Jeppe Petersen, som Vil­ helm Bergsøe har skildret som Onkel i sin Roman —og inde i den fjerde Gaard spøgede det: Her var en Nonne bleven indmuret levende paa Grund af sin mindre kyske Adfærd. I Slemmeriet og i Kvartsmøllen gik Det Hvide igen . . . hvis det ikke var Bergsøe’s Sine Kokkepige, der skulde hente en Visk til sin Gryde paa Hø­ loftet og paa denne Ekskursion gerne lod sig ledsage af Kæresten Rasmus Kusk. I de to Rum ud mod tredie Gaard, hvor Fabrikkens kunstneriske Produktion blev til, Hoffets Gaver til udenlandske Fyrstehuse, Præsentationsstykkerne, sad i 68