KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Ord for Slagtermester. Og nu begynder vi at vide Besked. København var omkring 1400 Tallet en By paa ca. 4000 Indbyggere. Noget stolt Syn har Staden næppe frem­ budt for Gæsten, der kom reisende til Søs: Husene klumpede sig, lerkhnede eller af Træ, tækt med Straa. Der var fire Sognekirker: Vor Frue paa en Høj, St. Peders, St. Nikolai og St. Clemens, men ingen Taarne eller Spir ragede, saavidt man ved, op fra dem. A f Kirkerne var St. Clemens den ældste, den stammede fra før Absalons Tid og laa tværs over den Stribe, hvor idag Frederiksberggades Færdsel drøner. Gammel Torv strakte sig helt hen til Studiestræde og var dækket af handlendes Boder. Byens første Raadhus var formodentlig bleven ødelagt ved Hanseaternes Angreb 1368, det andet laa paa den nuværende Bispegaards Grund. Om Kulturliv var der ikke Tale udover formodentlig en Smule i Klostrene. Først mod Aarhun- dredets Slutning, i 1489, satte Bogtrykkeren Gottfred af Ghemen, fra Gouda i Hol­ land, sin Presse op i Universitetets Vicekansler Peder Albertsen’s Hus og trykte en latinsk Grammatik. Derimod kunde man allerede 1427 købe Medicin hos Apoteker Hans Brandt eller Mester Johannesapoteker. Og der var mindst tre Badstuer, hvor man kunde blive vasket ren og holde Faddersladder. Offentlige Herberger omtales første Gang 1425. Slagterne havde altsaa ikke Boder paa Torvet, men var henvist til særlige Kjød- mangergaarde, og disse laa oprindelig i Tyskmannegade (Vimmelskaftet). Nu blev 1408 Kjødmangerboderne flyttede til den øverste Ende af Bjørnebrogade paa Øst­ siden, lige overfor Kannikestræde og Skindergade. Her rislede jo stadig det hile Vandløb med Fald mod Stranden, og det kunde bekvemt skylle Blod og Uhumsk­ heder væk. Gaden laa ogsaa i Byens Udkant, og den hæslige Stank fra Slagterierne kunde her kun forpeste Luften for de nærmest omkringboende. Danmark og Sve­ rige havde 1396 valgt og hyldet Erik af Pommern (1382-1459), og han var i 1397 i Kalmar bleven kronet til Konge over de tre nordiske Riger. Men bag ham stod den kloge Dronning Margrethe med sine detaillerede Instrukser, og det var først efter hendes Død - 24. Oktober 1412 - at han blev eneraadig, og at hendes Værk begyndte at smuldre. Efter Bispen af Roskilde, Peder Jensen Lodehat’s Død tvang Erik af Pommern Domkapitlet til at udlevere København. Den 19. Oktober 1416 kom Kongemagten i Besiddelse af Byen. Kannikerne protesterede voldsomt, og Striden varede lige til Reformationen Aar 1536. Københavnerne havde det imens ikke let. Kirken og Kronen sloges om dem, og langs Østersøen laa Hansestæderne, nagede afMisundelse over den danske Bys i deres Øjen altfor gunstige Beliggenhed og den fede Sild, der i Stimer stod den forbi. Havnen var en alvorlig Konkurrent til