KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

H. P. Lindeburg gjorde Lykke med Nissen paa Champagneflasken. De kongelige Ekvipager begyndte i December at køre om ad Købmagergade. Gamle Christian IX kom dog ikke selv. Han fik sendt en Kollektion af Julekort op paa Amalienborg til Udvalg. Derimod indfandt hans Søn, Frederik VIII, sig personlig i Forretningen °g gjorde sine Indkøb. Og det samme skete for Christian X ’s Vedkommende, og han tog sin Søn Kronprinsen, vor nuværende Konge, med sig. I Butikken herskede saa voldsom en Trængsel, at Politi maatte tilkaldes for at holde Orden. Isidor Levison, gamle Lion’s ældste Søn, døde i Karlsbad den 20. Mai 1893. Nu var Adolf Levison eneraadende paa Købmagergade, og han var Mand for at sætte Fremskridtet i System. Allerede i 1890 havde han løst Borgerskab som Bog- og Kunsttrykker samt Bogbinder. Samme Aar den 1. Marts begyndte Papirvarefabrik­ ken. Den 12. Mai 1893 kørte den første Vogn ud gennem Porten, anskaffet kun til Transport af de Levison’ske Varer. Da G. A. Falck’s efterladte i 1899 solgte Køb­ magergade Nr. 50 til Det københavnske Ejendomssocietet, blev Adolf Levison bange for, at man skulde sige ham op, derfor købte han Huset Nr. 46 for at have et Sted at Bytte hen. Det blev ikke nødvendigt. Efterhaanden aad L. Levison junr. sig med sine forskellige Afdelinger op gennem hele Nr. 50 og erobrede Etage efter Etage, den ene Gaard bag den anden. Lillejuleaften 1899 var Salget naaet op paa en Million Kr. Den 1 1 . Juni 1900 fejrede Papirhandelen sit 50 Aars Jubilæum, og Grundlægge­ ren levede endnu, 82 Aar gammel. Lion Levison havde for Sommeren taget Op­ hold paa sin Villa i Holte, og her tilbragte Adolf Levison Festdagen i Stilhed med sin Far. Firmaets Folk, ialt 150 Personer, blev sendt ud paa en større Skovtur til Raadvad og Søllerød. Chefen selv holdt sig tilbage. Han ønskede ikke at være Midtpunkt, ikke at henlede Opmærksomheden paa sin egen Person. Fra de ansatte i L. Levison junr. modtog Adolf Levison en Statuette af Heimdal - Aarvaagen- hedens nordiske Gud var Firmaets Varemærke - udført i Bronze af Billedhuggeren Ludvig Brandstrup. Lion Levison døde den 13. Januar 1903. I København var hans Søn og Efter­ følger efterhaanden bleven en kendt Figur. Man talte paa den Tid om, at han burde udnævnes til Etatsraad. I Adolf Levison’s Hjem paa Vestre Boulevard førtes en vidt­ strakt Selskabelighed, og Louise Levison var en elegant og slagfærdig Værtinde for Hovedstadens Bourgeoisi. Til Kredsen hørte mange Teaterfolk: Karl Mantzius og Fru Sara, Viggo Lindstrøm og Fru Vera, Emil Wulif og Fru Hertha, Vilhelm Peter­ sen (Peter Vilh.) og Fra Fanny. Naar Charlotte Wiehe-Bérény kom paa sit aarlige 74