KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Gæstespil paa Folketeatret, iført det sidste Skrig i Parisermode, blev hendes Besøg Signalet for en Række straalende Fester hos Levisons. Ved en af disse .Middage ud­ talte en Teaterdirektørs Kone, at hvis hun fik at vide, at hendes Mand bedrog hende, vilde hun straks springe ud ad Vinduet. Fru Levison ringede paa Tjeneren og bad ham efterse, at alle Hasper var sat forsvarligt paa. Adolf Levison og Fru Louise hørte til Stamgæsterne ved Væddeløb paa Eremi­ tagesletten, og de havde fast Plads ved alle betydende Premierer. Efter Forestillin­ gen saa man dem som Værter for et muntert Selskab i Hotel Bristols varme Ende. Paa mange Maader var de et Udtryk for Livet i Frederik VIII’s glade, ubekymrede København. I 19 1 1 anskaffede de sig Automobil. Et meget nært Venskab forbandt dem med Lindstrøms. Da Viggo Lindstrøm den 19. September 1908 med A/S Bona i Ryggen aabnede Det Ny Teater ude paa Vesterbro, vidste hele Byen, at uden Hjælp fra Papirhandleren paaKøbmagergade vilde det aldrig være lykkedes for ham. Holger Petersen indbød hyppigt Adolf Levison paa sinjydske Ejendom Hølund Søgaard. Den store Forretningsmand og Filantrop fra Nr. 44 paa Købmagergade havde gennem sin Broder, Lægen August Petersen, faaet Forbindelse med Hede­ sagen og deltog 1880 i Stiftelsen af Plantageselskabet Staushede. 1891 anlagde han Baldersbæk Plantage paa over 1000 Tønder Land og købte 1895 Hølund Søgaard. Nu var det Holger Petersen magtpaaliggende at faa ogsaa andre velhavende For­ retningsfolk til at sætte Penge i Hedesagen, og i 1904 erhvervede Adolf Levison paa hans Tilskyndelse Heimdalplantagen, hvoraf senere en Del blev mageskiftet med Tirsbjergplantagen. Paa Tirsbjerg med den vide og skønne Udsigt ryddede Adolf Levison senere i Granplantningerne en Festplads og lod den 3. Juli 1912 af­ sløre et Monument for Christian IX, en Buste, udført af August Hassel, paa en høj Sokkel med Indskriften: Sit Fædreland skylder man alt. Adolf Levison skænkede ved samme Lejlighed Staten 25.000 Kr. til Vedligeholdelse af Monumentet og dets Omgivelser. Paa Heimdalplantagen var I. C. Christensen Levison’s Nabo, og de to hver for sig saa forskellige Mænd kom til at staa hinanden virkelig nær. Venskabet uddybedes paa mange gemytlige Fisketure. Mange af Levison’s københavnske For­ bindelser aflagde i Aarenes Løb Heimdalplantagen Besøg, og der kom gode Jyder til somJeppe Aakjær og Skovrider Chr. Dalgas. I vore Dage vilde selv ældre Her­ rer paa Heden iføre sig shorts og aabenstaaende Sportsskjorter. Det virker pudsigt paa de mange Amatørfotografier fra Heimdalplantagen at se Adolf Levison og hans Venner færdes i Lyngbakkerne i Jaket og med Bowlerhatte. Men saadan var Tiden. 75

Made with