KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Rundetaarn og Trinitatis

CHRISTIAN IV havde i 1635 indrettet en Studenterkirke, den viste sig imidlertid at være altfor lille. Derfor lod han den 7. Juli 1637 nedlægge Grundstenen til et nyt Bygningsværk lige over for Regensen, et Kompleks, som ikke blot skulde tjene til den lærde Ungdoms gudelige Opbyggelse, men ogsaavære enHøjborg for Viden­ skab og Forskning. Taarnet var paa Forhaand bestemt for Astronomerne og derfor solidere end Kirketaarne er flest for ikke at ryste, og over Kirkens Langskib blev indrettet en Sal for Universitetsbiblioteket. Som Arkitekt nævnes Jørgen Scheffer fra Bem, men Hans Stenwinkel den Yngre, Christian IV’s Generalbygmester, der lige havde fuldført Befæstningen af Flækkerø ved Christianssand, og som nu arbej­ dede paa Dragsholms Østfløj, har sikkert haft Del i Planen. Han døde imidlertid i 1639. Kongen - det ved man - gav selv Direktiver til, hvorledes han ønskede Bibli­ oteket indrettet med Bogkøjer, og han tænkte ogsaa paa at lade opstille et Kunstur, som kunde spille Psalmer, »sommuligt de Godtfolk intet skøtter meget om at høre«. Allerede 1642 var Taarnet færdigt. Ifølge en latinsk Indskrift var det grundlagt af Christian IV, som lod sig raade af den berømmelige Astronom Christian Longo- montanus, Professor ved Universitetet og Tycho Brahe’s Discipel. Bonden Søren Poulsen’s Søn, født i Lomborg ved Lemvig, havde været Medhjælper i Stjerneborg paa Hven og faaet den danske Adelsmand til Ven i Aarene fra 1589 til 97, og han indrettede nu Observatoriet paa Taarnets øverste Terrasse efter Tycho’nisk Møn­ ster. Her opstillede han bl.a. Tycho Brahe’s berømte Himmelglobus, der var to Meter i Tværmaal, og paa hvis blanke Messingskal 1000 Fiksstjerners Positioner var angivne. Da Tycho Brahe drog i Landflygtighed, tog han Globus’en med sig, og den blev berømt og omtalt over det ganske Europa, men som Krigsbytte i 30 Aars- 77