KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

krigen blev den hjemsendt af Ulrik, Christian IV s Søn. Ulrik tog den i Jesuitter- kollegiet i Neisse under Kampene i Schlesien 1632 og faldt selv Aaret efter under et Besøg i det keiserlige Hovedkvarter, dræbt af en forræderisk Soldat. Det var Christian IV en bitter Sorg, thi Ulrik var værdifuldere end hans andre Børn, moralsk ragede han op over Tidens Officerer, hvis Drukkenskab han alvorligt misbilligede. Christian Longomontanus var siden 1609 den Videnskabsmand, der udarbejdede den danske Almanak, og det var ham, som indførte Aarsangivelsen: Efter Verdens Skabelse, som først blev afskaffet 19 11. Terrassen paa Taamets Top lod Christian IV omgive af et Jerngitter, smedet af Bøhmeren Caspar Fincke. Han fik 1610 Arbejde i Vaabensmedien ved Kronborg og havde sit berømte Værksted paa Hjørnet af Set. Annegade og Kongensgade i Helsingør. Caspar Fincke’s Signatur var en krydslagt Hammer og Nøgle. Efter 1631 var han Kleinsmed paa Københavns Slot, og da han havde lavet Gitterdørene til Christian IV’s Gravkapel i Roskilde Domkirke, fik han Lov til i Ornamenterne at sætte sig selv følgende Minde: Rundetaam hed oprindelig Regenstaarnet, men dets officielle Navn var Stella- burgum Regis Hauniensis, Københavns Stjerneborg. Taamet er til Gesimsen 34,8 Meter højt, dets ydre Tværsnit er godt 15 Meter. Paa den sydlige Mur mod Køb- magergade satte Christian IV en Rebusindskrift, som man har tydet: Doctrinam et justitiam dirige Adonei in corde coronati Regis Christiani Quarti 1642. Styr du Herre Tro og Retfærdighed i Kongens, Christian IV’s Hjerte. Retfærdigheden er symboliseret ved et Sværd. Herrens Navn er skrevet med hebræiske Bogstaver. Kongens Hjerte gløder blodrødt. Midt i Taarnet staar en Murcylinder, 3,7 Meter tyk, rundt om den vinder sig en Sneglegang. Dens Snoning ender to Stokværk under Gesimsen, og Stigningen er saa blid, at den podagristiske og gigtsvage Chri­ stian IV mageligt kunde lade et Par Murersvende bære sig i en Stol op, naar han fra Observatoriets Terrasse vilde nyde Udsigten. Peter den Store red paa en russisk Hest, og hans Gemalinde Catherina sad tilbageslængt i enVogn, da de den 2. Okto­ ber 1716 under hele den civiliserede Verdens Opmærksomhed aflagde Observato­ riet et Besøg. Som sagt, Rundetaarn stod færdigt 1642, Kirken derimod, Trinitatis, kunde først indvies den 31. Mai 1656 af Frederik III, og da var Byggeriet end ikke fuld­ 78 Caspar Fincke hin ich genant, dieser Arbeit bin ich bekant.