KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

at have gjort Vrøvl —kun den ene igen. Samtiden betragtede ham som en uheldig Amatør paa Krigskunstens Omraade, og hans Pengeforhold var saa fortvivlede, at han efterhaanden maatte skille sig af med de fleste af sine Godser, baade i Danmark og Norge. Jørgen Bielke s Stilling til Griffenfeld var tvivlsom. Han syntes ikke at have haft noget imod Konens Forhold til den kvindefortærende Opkomling, i hvert Fald profiterede han af det. Baade den sachsiske Hofmand Johan Christopher v. Korbitz og hans Hustru Kirstine Liitzow’s Kister blev med behørigt Ceremoniel henstillede i Trinitatis. Hr. v. Korbitz, Kavaler til Fingerspidserne og meget anvendt ved fyrstelige Brudesen- delser, kom i dansk Tjeneste 1634, da han blev Junker hos den udvalgte Prins Chri­ stian. Denne døde 1647 paa en Kurreise til Sachsen og netop som Gæst paa Slottet Korbitz, og den fornemme Sprade - i Mellemtiden avanceret til Hofmarskal - førte med Anstand og stor Respekt for Etiketten Liget tilbage, saa det kunde blive bisat i Roskilde Domkirke. Naturaliseret dansk Adelsmand blev Hr. v. Korbitz i 1646, men den danske Adel protesterede dog kraftigt 1662, da han i Rangforordningen blev sat over de gamle Rigsraader, og Frederik III maatte foretage et delvist Tilbagetog. I Foraaret 1681 vendte Ole Rømer hjem fra Frankrig, hvor den paa det Tids­ punkt 37-aarige danske Astronom havde opholdt sig ved Academie Royale des Sciences siden 1672 og skabt sig et Verdensnavn, dels ved sin Afhandling om Ly­ sets Tøven iJournal des S^avans, dels ved sit tekniske Mesterskab: Han konstruerede Springvandene i Versailles Slotspark. Nu giftede Købmandssønnen fra Aarhus sig med Rasmus Bartholin’s Datter Anne Marie - han havde som Student boet i Huset hos den lærde Professor, som omtalte ham som: Min domesticus - og rykkede som Professor i Astronomi ind paa Rundetaarn. Embedet havde ventet paa Ole Rømer i flere Aar. Christian V gjorde yderligere Vor Mathematicus til Leder af en Række for København betydningsfulde Reformer af praktisk Art: Gadernes Brolægning, Byggeforholdene, Vægtere og Politi, Brandvæsen, Vandtilførsel og Afledning. Han havde begge Hænder fulde og indrettede ovenikøbet to smaa Observatorier til eget Brug, et i Professorgaarden i Kamiikestræde, det andet paa Tusculanum i Pilenborg, to Mil Vest for København. Ole Rømer døde 1710 som Politimester i Hovedstaden med Rang af Etatsraad. Hans Efterfølger paa Rundetaarn blev Professor i Astronomi L. Schive. Saa kom Peder Nielsen Horrebow, der havde været Rømer s Assistent allerede i 1703 og havde hjulpet ham med at forsyne de astronomiske Instrumenter med Delekredse. Fiskersønnen Horrebow var senere nogle Aar Huslærer hos Baron Fr. Krag til 81