KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Stensballegaard, men vendte 1 7 1 1 tilbage til København. Da Professor Rasch døde 1714, henvendte Horrebow sig personlig til Frederik IV, som gav ham Løfte om det første ledige Professorat. Ludvig Holberg skulde efter Tur have fulgt efter Rasch, men da han netop var i Udlandet, overlod han Horrebow Professoratet mod at beholde sin Anciennitet. Senere vilde Horrebow ikke af med Ancienniteten, og det gav Anledning til evige Spektakler mellem de to. Peder Nielsen Horrebow forefandt Observatoriet paa Rundetaarn i en misera­ bel Forfatning og fik Bevilling til Forbedringer. Den 20. Oktober 1728 udbrød den store Brand, og fra Trinitatis Kirke sprang Ilden over til Rundetaarns Stjerneborg, der var af Bindingsværk. Horrebow reddede et Skrin med nogle af Ole Rømer’s og sine egne Manuskripter, men Instrumenterne ødelagdes, blandt dem Tycho Brahe’s store Himmelglobus. I Basis Astronomiae gav Horrebow senere en levende Skildring af Brandens Forløb. Baade Taarnets Murværk og Kirkens Hvælvinger trodsede Flammerne, men Universitetsbiblioteket paa Loftet gik til Grunde. Trinitatis blev imidlertid forbløf­ fende hurtig genindviet. Hofbilledhuggeren Johan Friedrick Ehbisch, hvis Far havde været Urtegaardsmand hos Dronning Sophie Amalie, sluttede 1729 Kon­ trakt om Alter og Prædikestole til fire af Hovedstadens brandlidte Kirker: Frue, Petri, Helliggeist og Trinitatis. Idag er kun bevaret hans Arbejde i sidstnævnte. Han var en Mester i Akanthus Barok. Under Branden mistede han sit eget Hus i Aaben­ raa, og han kom aldrig mere rigtig paa Fode. Ehbisch restaurerede for Kongerne talrige barokke Haveskulpturer ved Slottene. Observatoriets Ødelæggelse var en Katastrofe for Peder Nielsen Horrebow. Han havde en stor Familie at forsørge. I Ægteskabet med Brygger Jens Rasmussen Rossing’s Datter Anne Magrethe havde han avlet tyve Børn. Hans Velynder, Over­ ceremonimester, Geheimeraad Vincents Lerche til Lerchenfeldt i Rinds Herred, kom ham dog til Hjælp, forærede ham nogle videnskabelige Værker, gav ham Lov til at benytte sit betydelige Bibliotek og lod Planetmaskinen i Rundetaarn reparere. Denne Hofembedsmand, stor Godsejer og Dilettant paa Bygningskunstens Om- raade, boede alle sine Dage - og det skønt han ejede adskillige Gaarde - i Køben­ havn, hvor hans Palæ hørte til de prægtigste. Den franske Gesandt Camilly sagde om ham: Hr. Lerche kan med god Grund kaldes en pater difjicultatum. Han er mere skikket til at fordærve en Sag end føre den lykkelig til Ende. Han er et Stykke af en Lærd, som har kikket ind i alle Videnskaber! Det er ikke nogen særlig elskværdig Karakteristik, og det lader sig vel ikke nægte, at Vincents Lerche var berygtet for 82