KrigenKoleraen

2 1 6

Opgaven. Saa kom „Ladejarlen“ farende, idet han svang et Papir højt i Luften. Han havde løst Opgaven ad en Genvej, uden at kende Steens Sætning. Begge gik op til Hammerich, og da denne kom ned, saae vi Alle, at nu var der Torden i Luften. Det Hele var ogsaa en skrækkelig Skandale. Det var første Gang, at Skolen dimitterede til Universitetet, og der laa alle Keglerne, ramte af Universitetets Pro­ fessorkugle. Vi maatte jo faa „S let“ , og det vilde sige det samme som at hele Klassen, med Undtagelse af Andresen, gik rejekt. Universitetet morer sig af og til med saa- danne uskyldige Løjer; men de ere slet ikke morsomme for dem, de rammer, thi at blive rejiceret, fordi en Professor ønsker at vise sin store Lærdom, er dog temmelig haardt. Vi blev det da heller ikke; men i Stedet for at give os en ny Opgave, greb man til den slette Udvej, at forhøje alle „Sletterne“ til „Maadeligt med Spørgsmaalstegn“ . Jeg opnaaede tvende saadanne Hædersmedailler, og derved røg min „Første Karakter“ i Lyset, til stor Sorg for min Fader, der efter gammeldags Begreber regnede den menneskelige Begavelse efter Karakterbogens Chiffre. Men dette var ikke Tilfælde med Hamme­ rich. Da jeg traadte ind i hans Værelse for at