KrigenKoleraen

2 1 7

modtage mit Examensbevis, kom han mig ven­ ligt imøde, og da jeg lod nogle Ord falde om den kedelige „anden Karakter“ , sagde han: „bryd Dem ikke derom! Karakterbogen gælder for Skolen, ikke for Livet. Den betegner i Reglen Flid, men ikke Begavelse. De har Frem­ stillingskunst og Undersøgelsesevne; hvis De kan forene disse to med hinanden, vil Frem­ tiden staa Dem aaben.“ Disse Ord vare ikke noget tomt Mundsvejr; thi allerede Aaret efter sad jeg paa Kathederet i den samme Skole, som jeg nylig havde forladt. Da jeg om Aftenen kom hjem til en af mine Kammerater, for at faa ham med til et Rusgilde, som vi nogle Dage efter vilde holde paa Fileværket, saa jeg et løjerligt Syn. Paa Murstensgulvet i det gammeldags Køkken brændte et blussende Baal, og omkring dette dansede han, under vilde Hyl og sære Fagter, som en In­ dianer omkring sin skalperede Fjendes Lig. Baalet bestod af Madvig, Tregder, Oppermann, samt hele den klassiske Oldtid, og han vedblev at danse, indtil der kun var Støv og Aske tilbage. Saa kom hin mindeværdige Aften, hvor vi samledes paa'den høje Skrænt under Fileværkets gamle Bøge. Maanens blege Skin og Bollernes blaalige Blus lyste paa en Skare glade unge